FødevareWatch

Chr Hansen optræder på prominent grøn liste

Ingredienskoncernen scorer højt på liste over verdens mest bæredygtige selskaber, som den danske virksomhed har optrådt på de seneste fem år.

Foto: Lars Krabbe/Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix

Ud af knap 7000 selskaber verden over lander ingredienskoncernen Chr. Hansen på podiet i canadisk sammenligning af verdens mest bæredygtige virksomheder, fortælles der i en pressemeddelelse.

Det er det canadiske forsknings- og medieselskab Corporate Knights, der for 18. gang har rangeret virksomheder med mere end 1 mia. dollar i omsætning på tværs af kloden i den svære grønne sammenligning.

Chr. Hansen kommer for femte år i træk med på top 100-listen og lander i udgaven Corporate Knights 2022 en plads som nummer to. Der måles på en række ESG-punkter indenfor miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

”Zoomer man ind på Chr. Hansen, er det bemærkelsesværdigt, at årets scoreforbedringer er bredt forankret på tværs af alle ESG-områder - fra ren omsætning, en klassisk Chr. Hansens højborg, over til sikkerhed og mangfoldighed. Det er et vidnesbyrd om det hårde arbejde, der er udført på tværs af hele organisationen,” udtaler topchef Mauricio Graber og peger på hele virksomhedens vision.

”At arbejde for en bedre verden er dybt forankret i vores organisationskultur. Det giver os som virksomhed et meget stærkt formål, der er tæt knyttet til bæredygtighed i bred forstand, og som vores medarbejdere fuldt ud identificerer sig med og sætter en ære i.”

I øvrigt overgås Chr. Hansen af et andet dansk selskab, nemlig vindenergiselskabet Vestas, der indtager førstepladsen, mens Novozymes er nummer 35.

Amerikansk genåbning med øget ostesalg smitter af på Chr Hansens tal

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier