
Skal der for alvor ryddes op i rodet omkring, hvad der kan betegnes som greenwashing, og hvad der er reel reklame for et klimavenligere produkt, så kræver det en række nye retningslinjer, som Forbrugerombudsmanden og Fødevarestyrelsen kan gå frem efter.
I et debatindlæg på Altinget skriver Paul Holmbeck, den tidligere direktør i Økologisk Landsforening, at man bl.a. ved at indføre nye og klare begreber kan hjælpe forbrugerne godt på vej.
”Forbrugerne vil relativt hurtigt kunne lære at se efter varer med ”reduceret klimaaftryk”, som garanterer, at emissionerne eksempelvis er mindst 30 pct. under gennemsnittet for tilsvarende varer - eller efter ”lavt klimaaftryk” for varer med generelt lave klimaemissioner per kilo,” skriver han.
Desuden mener han, at misvisende begreber som ”klimaneutral” bør fjernes.
”I dag må man kalde en fødevare ”klimaneutral”, hvis bare man har købt klimakreditter eller kompensation (for eksempel skovplantning) svarende til produktets emissioner. Brugen af ”klimaneutral” kan give indtryk af, at produktion af varen ikke medfører klimaemissioner. Og det er aldrig tilfældet,” skriver han.
Nye millioner og markant oprustning skal tredoble tilsyn med greenwashing
Landsret skal bedømme kampagne om svin
Radikales klimamærkeønske kommer med krav