FødevareWatch

Organisation tvivler på Danish Crowns plantebaserede ambitioner

Hvis Danish Crown skal indfri sine store ambitioner for salg af plantebaserede fødevarer, kræver det, at koncernen samtidig skærer ned på svineproduktionen, mener Greenpeace.

Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov hos Greenpeace. | Foto: PR/Greenpeace

Danish Crowns ambitioner på området for plantebaserede fødervarer er store, og i løbet af fem år forventer topchef Jais Valeur, at salget i kategorien udgør 10-20 pct. af koncernens samlede omsætning.

Danish Crown vil nå stor tocifret millionomsætning med nyt plantesats 

Ifølge Greenpeace er den ambition kun realistisk, hvis slagterikoncernen samtidig skruer ned for produktionen af svin.

Det skriver Berlingske.

"Det er ikke realistisk, at de både kan producere store mængder plantemad og opretholde svineproduktionen i Danmark uden at øge import af foder, der lægger pres på naturen, ikke mindst i Sydamerika. Det ville være rart, hvis Danish Crown turde være mere progressive omkring det her og erkende, at det bliver nødvendigt at skære ned på svineproduktionen, når de samtidig kan se, at fremtiden ligger i det plantebaserede," siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov hos Greenpeace, til Berlingske.

I øjeblikket bliver omkring 80 pct. af dansk landbrugsjord brugt til at producere foder. Danish Crown slagtede i det seneste regnskabsår sammenlagt 19,74 millioner dyr fordelt i landene Danmark, Sverige, Tyskland og Polen.

I selskabets nye strategi Feeding The Future, der blev lanceret i sommeren 2021, lød det fra Danish Crown, at selskabet frem mod 2026 forventer at holde antallet af slagtninger på omkring 10-13 mio. svin om året i Danmark i stedet for at øge det.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie AgriWatch.)

Forsker: Selskabsmodel hæmmer andelskoncerners plantesats

Danish Crown går i en bue uden om konkurrenters cellekøds-opkøb 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier