FødevareWatch

L&F-finansdirektør opsagt efter advokatundersøgelse

Landbrug & Fødevarer har opsagt finansdirektør Lars Daugaard med omgående virkning.

Foto: Landbrug & Fødevarer

I forlængelse af medarbejderhenvendelser til HR, formanden og til den etablerede whistleblowerordning i Landbrug & Fødevarer er finansdirektør Lars Daugaard med omgående virkning blevet opsagt.

Det oplyser brancheorganisationen i en pressemeddelelse, som Finans.dk henviser til.

Opsigelsen kommer efter henvendelser, som har ledt til en advokatundersøgelse, der konkluderer, at der har været eksempler på adfærd, der er i strid med Landbrug & Fødevarers værdier og forventninger til ledende medarbejdere, skriver organisationen.

"Da der er tale om en personalesag, kan jeg ikke gå i detaljer. Jeg vil dog gerne understrege, at undersøgelsen ikke omtaler grove overgreb, men formandskabet har efter nøje overvejelser konkluderet, at tilliden har lidt skade, og at samarbejdet hermed ophører," siger formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard i en skriftlig kommentar til AgriWatch.

Udover sit arbejde som finansdirektør, har Lars Daugaard været del bestyrelsen i avlsselskabet Danbred, frem til sagen om sexchikane tidligere i år brød ud. Han har været finansdirektør i Landbrug og Fødevarer siden 2013.

Opsigelsen kommer knap to måneder efter, at brancheorganisationens øverste direktør Anne Ahrnung valgte at trække sig som følge af den sexchikanesag, der har rejst sig i Danbred, og den videre håndtering i Landbrug & Fødevarer.

L&F-finansdirektør opsagt efter advokatundersøgelse

Arla-bestyrelsesformand giver Landbrug & Fødevarer en opsang efter Arhnungs exit

Ny L&F-direktør skal have pondus: "Det duer ikke, at direktøren bliver kørt over af sin hovedbestyrelse"

Landbrug & Fødevarer sætter gang i ekstern undersøgelse

Anne Arhnung forlader Landbrug & Fødevarer

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier