FødevareWatch

Fjerkrækoncern sænker sine forventninger

Finske HKScan er ligesom konkurrenten Scandi Standard ramt på det danske marked og dæmper derfor forventningerne til årsresultatet.

Foto: Finn Frandsen

Den danske forretning i den finske fjerkrækoncern HKScan bærer ifølge en ny markedsopdatering en stor del af skylden for nedjustering fra selskabet.

Koncernen oplever stigende omkostninger på alle hjemmemarkeder, mens fugleinfluenza har ramt eksporten til lande udenfor EU i længere tid end ventet, hvilket rammer indtjeningen.

Derfor skruer koncernen nu ned for forventningerne til driftsresultatet for 2021, der tidligere var ventet at blive bedre end i 2020, hvor det ifølge en meddelelse landede på 17 mio. euro.

Nu forventer HKScan-ledelsen, at 2021-resultatet forbliver stabilt på niveau med sidste år.

I Baltikum har koncernen haft udfordringer med coronasmitte, der har ramt både produktion og salget, mens der forventes god indtjeningsudvikling i både Sverige og Finland.

Danpo også ramt

Tidligere på måneden fremlagde de svenske konkurrenter i Scandi Standard tal for sit tredje kvartal, hvor den danske forretning ligeledes var årsag til dybe panderynker hos ejerne.

Her har det særligt været et langsomt salg af langsomtvoksende Danpo-kyllinger, der har kostet så mange penge, at koncernen har iværksat en større gennemgang af forretningen, som i sidste ende kan medføre op til 200 afskedigelser.

Indtil videre er det ikke oplyst, hvor mange fyrringer, der vil ramme de to danske fabrikker.

Danpo leverer millionunderskud - danske fyringer på vej

HKScan køber sig ind i svensk fiskeselskab

Fjerkrækoncern har tilbagebetalt millionbeløb til skattemyndigheder

HKScans danske forretning mærket af eksportudfordringer 

Mere fra FødevareWatch

Ketchupeffekt redder resultatet hos kæmpen Euro Cater

Den nordjyske Euro Cater-koncern, der omsætter for over 8 mia. kr., har igen haft et svært og coronapåvirket regnskabsår. Samlet blev det dog til et positivt resultat i et år, hvor store nedgange blev afløst af store opture, siger økonomidirektør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier