FødevareWatch

Økologer efterlyser mere politisk pondus i kommunerne

VALG 2021: Mens bykommunerne går forrest i den økologiske udvikling, halter de økologiske målsætninger i de offentlige køkkenerne i store dele af landet. Flere penge og politisk vilje skal flytte økologien til nyt niveau, lyder det fra Økologisk Landsforening.

Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

Mens debatten om økologisk mad og frugt til de små poder i storbyens institutioner for længst er blevet overført til virkeligheden, er der længere mellem de økologiske måltider ude på landet i de offentlige institutioner.

Klimapåvirkning fra fødevareproduktionen og bæredygtig mad har i høj grad taget teten i den offentlige debat, så spørgsmålet er, hvor den økologiske udrulning egentlig står i dag på kommunalt plan med masser af kamp om opmærksomheden.

I 2012 lancerede den daværende S-regering en Økologisk Handlingsplan 2020 med en målsætning om at opnå minimum 60 pct. økologi i 2020. I dag er det samlede tal for økologi i det offentlige på 22 pct. - og mens mange bykommuner er nået over 60 pct., er der landet rundt masser af kommuner uden klare øko-mål.

Der skal politisk vilje til at komme videre, lyder det fra Økologisk Landsforening.

"Økologien lever sit liv rigtigt godt i storbyen og kommunerne heromkring. Det kræver politisk bevågenhed og opbakning for at det lykkes at løfte andelen af økologiske fødevarer i køkkenerne i den enkelte kommune," siger projektleder Niclas Klixbüll fra Økologisk Landsforening.

Foreningen har gennem rundringninger fulgt udviklingen i kommunerne. I 2015 var det kun kommunerne omkring hovedstaden, der havde målsætning om 60 pct. økologi og levede op til den, mens en række kommuner tæt på de største byer og på Bornholm var kommet til i 2020.

I Økologisk Landsforening peger man på, at der skal sættes politisk handling bag visioner og målsætninger for at komme videre med økologien, for det kræver især en indsats helt ude på køkkengulvet.

"Vi oplever stille og roligt vækst, som i høj grad måles på udbredelsen af det økologiske spisemærke, der er blevet et pejlemærke. For at vi kan nå videre, skal der tages konkrete politiske beslutninger om det og sættes penge af til at løfte kompetencerne ude i køkkenerne," siger Niclas Klixbüll.

Der er godt 3400 spisesteder landet over med Det Økologiske Spisemærke - heraf er omkring 3000 af dem offentlige aktører.

Det er ikke dyrere at omlægge til økologi, men der skal sættes penge af til at udvikle madhåndværket

Niclas Klixbüll, projektleder, Økologisk Landsforening

Træg start for økomærke: Efter 12 år er kun få danske restauranter med

Økologi er sundt i Sverige

Danmark er kommet langt på den økologiske front i det offentlige, men på den anden side af Øresund har svenskerne formået at tage de næste skridt. En rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet pegede i foråret på, at Sverige fører an med 39 pct. økologi i det offentlige, Danmark ligger på 22 pct. og Norge på blot 1 pct.

De tal viser "masser af potentiale for øget omlægning i Danmark", lød det i den forbindelse fra professor Carsten Daugbjerg, der står bag rapporten.

"Fra offentlig side har man ikke på samme måde som i Sverige fremhævet en sammenhæng mellem sund mad og økologi i Danmark. I Sverige har de et koncept for sund økologisk mad i den offentlige sektor, kaldet Smart, som kobler økologisk mad til folkesundhed. Og kommunerne bruger faktisk dette koncept i deres madordninger," sagde Carsten Daugbjerg.

Rapport: Sverige slår Danmark i kampen om mest økologi i det offentlige 

Skal tænke anderledes

Mens Danmark år efter år fejres som økologisk verdensmester målt på indkøb generelt - handler det i de offentlige køkkener i høj grad også om at sætte fokus på at håndtere råvarer i sæson og omstille fødevareproduktionen, når der skal mere økologisk mad på tallerkenen. Og det begynder i køkkenet.

"Det er ikke dyrere at omlægge til økologi, men der skal sættes penge af til at udvikle madhåndværket. Det kræver, at personalet i køkkenerne har kompetencerne og værktøjerne til at arbejde med økologiske råvarer," siger Niclas Klixbüll.

I foråret lancerede regeringen i den forbindelse en omstillingspulje på i alt 40 mio. kr., der blandt andet skal gå til at efteruddanne køkken- og ernæringspersonale målrettet økologi og klima.

"Der er flere eksempler på kommuner og offentlige køkkener, der er rigtig langt med økologien, og jeg håber, det her vil få endnu flere i den retning. Det er super vigtigt, at de køkkener, der gerne vil, har gode muligheder for at eksekvere på ambitionen, som i sidste ende vil være godt for klimaet, danskernes sundhed og det økologiske marked," sagde fødevareminister Rasmus Prehn (S) i den forbindelse.

Begrænsninger i store udbud

Fødevareministeren pegede i foråret selv på de offentlige udbud som en oplagt vej til at øge de grønne aftryk i det offentlige madindkøb - og i Økologisk Landsforening peger man i samme retning for at få løsnet de stramme bånd, der ofte ligger i at købe stort ind.

"Økologi skal indarbejdes i udbuddene for at vi kan flytte noget og i dag sætter det nogle begrænsninger. Vores oplevelse er, at køkkenerne enormt gerne vil dette, men der er bare nogle udfordringer i at arbejde inden for rammerne i indkøbsaftalerne," siger Niclas Klixbüll.

Kommuners klimaambitioner kan føre til krav om kødfri dage 

Afgående økologi-formand ser tilbage på ni år med fremgang, brydekampe og økonomisk rutsjetur

Tre politikere fra Miljø- og Fødevareudvalget opstiller til kommunalvalget 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier