FødevareWatch

Lav aktivitet i Kina presser fortsat Chr. Hansen

Aktieanalytiker forventer en hård afslutning på året for den danske enzymvirksomhed Chr. Hansen på grund af et fortsat stækket kinesisk marked.

Foto: PR/Chr. Hansen

Det kan godt blive en hård afslutning på året for den danske enzymkæmpe Chr. Hansen, hvor efterspørgslen på det kinesiske marked fortsat ikke er kommet op i gear efter covid-19-pandemien. Det kan ramme selskabets største division Food Cultures & Enzymes.

Omvendt ventes omsætningen fra sundhedsdivisionen Health & Nutrition at vokse betragteligt som følge af årets opkøb inden for navnlig Human Health.

Sådan lyder det fra Per Fogh, der er aktieanalytiker i Sydbank, forud for torsdagens regnskab for fjerde kvartal af det skæve regnskabsår 2020/21.

"Vi estimerer, at yoghurtproduktionen i emerging markets - specielt i Kina - fortsat ikke vil være tilbage på niveau med før covid-19. Sammenligningsgrundlaget er dog relativt let, eftersom aktiviteten i Kina også var ramt af covid-19 forstyrrelser i fjerde kvartal sidste år," skriver Per Fogh.

Der kan dog komme lidt hjælp fra det amerikanske marked, hvor markedsdata i løbet af tredje kvartal har vist en pæn fremgang i yoghurtproduktionen.

"Produktionen af ost ser ligeledes ud til at være i en god udvikling i årets tredje kvartal. Osteproduktionen ligger omkring 3-4 pct. over sidste års niveau," lyder det fra Sydbank-analytikeren.

Konsensus blandt analytikerne ligger forud for regnskabet på en omsætning i divisionen på 180 mio. euro mod 173,3 mio. euro samme kvartal året forinden og en organisk vækst på 6,7 pct. mod 5 pct. i fjerde kvartal 2019/20.

Venter stærk vækst i sundhedsdivision

I Health & Nutrition ser Per Fogh omsætningen vokse med omkring 35 pct., da opkøbene af HSO Health Care, UAS Labs og Jennewein ventes at bidrage positivt.

Dog venter Per Fogh en lavere organisk vækst sammenlignet med samme kvartal sidste år.

"Den relativt lave organisk vækst skal ses i lyset af et svært sammenligningsgrundlag i forhold til sidste år, hvor Chr. Hansen oplevede en betydelig lageropbygningseffekt hos kunderne," skriver han.

Samtidig venter han også en væsentligt lavere EBIT-margin end fjerde kvartal 2019/20 som følge af opkøbene.

Blandt de 15 analytikere, som Chr. Hansen har spurgt på forhånd, ventes der en omsætning på 109 mio. euro mod 81 mio. euro samme kvartal året forinden og en negativ organisk vækst på 0,8 pct. mod 18 pct. sidste år.

Venter lille løft i forventninger

Fjerde kvartal byder vanen tro også på forventninger til det kommende regnskabsår.

"Vi forventer, at Chr. Hansen vil offentliggøre en prognose for den organiske vækst på 7-9 pct., især drevet af en stærk organisk udvikling i ’Health & Nutrition’ og en EBIT-margin på omkring 29 pct.," siger Per Fogh.

Til sammenligning venter Chr. Hansen en organisk vækst på 6-8 pct. og en EBIT-margin på 27-28 pct. i regnskabsåret 2020/21.

Chr Hansen taber appelsag om ingredienser til modermælkserstatning

Chr Hansen-rival på himmelfart efter frasalgsplaner

Chr Hansen udfordres af store datamængder 

Mere fra FødevareWatch

Æblet - en syrlig, sprød, sydfynsk og lidt for billig specialitet

FEATURE. Frugtsæsonen er i fuld gang, og de danske æbler og pærer plukkes ned til brug i butiksudsalg, most og som ingredienser. Høsten bliver ikke god, og dansk frugt kæmper i disse år en hård kamp, men markedet rummer også muligheder. FødevareWatch har besøgt landets største frugtaktør.

Leje af skibe er langtfra et ukendt fænomen for Coca-Cola

Det vakte stor opsigt, da en chef fra Coca-Cola for nylig meldte ud, at selskabet grundet pressede forsyningskæder havde chartret tre tørlastskibe En metode, selskabet ofte har brugt, lyder det til ShippingWatch. Nike forventer at mangle varer de næste kvartaler.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier