FødevareWatch

Fiskemilliardæren "Big John" er igen Norges rigeste mand

Fiskemogulen John Frederiksen topper igen listen over Norges største personlige formue i 2020. I top ti over rigeste personer finder man fem mænd med tråde til fødevarebranchen.

Foto: Fiskemilliardæren John Frederiksen. Foto: Ints Kalnins / Ritzau Scanpix

En ny opgørelse over formuerne i Norge viser, at John ”Big John” Frederiksen, der ejer størstedelen af laksegiganten Mowi, stadig er Norges rigeste mand med en formue på 114 mia. nok.

Det skriver det norske kapitalmedie E24.

Ikke nok med, at John Frederiksen var den rigeste nordmand i 2020, så vurderer Vibeke Holth, der er kapital redaktør på E24, at han er den rigeste normand nogensinde.

Kigger man ned over de ti rigeste personer i Norge, er der en del med en fod i fødevarebranchen. Blandt andet er den tredje rigeste mand i Norge Odd Reitan, der ejer Reitan Gruppen. Han har en formue på 51 mia. nok.

På fjerdepladsen finder man Johan Johannson med en formue på 50,5 mia. nok. Han ejer 75 pct. af detail- og grossistvirksomheden Norgesgruppen. Lige efter optræder en af verdens yngste milliardærer Gustav Magnar Witzøe, der har en formue på 45,6 mia. nok, som for det meste bliver tjent ind på lakseselskabet Salmar ASA.

På niendepladsen over rigeste personer i Norge optræder Stein Erik Hagen, der er formand for Orkla. I 2020 havde han en formue på 33 mia. nok.

E24 har regnet sig frem til, at der i Norge er 407 personer med en formue på mere 1 mia. nok.

Opdrætsselskab øjner belønning for bekostelig innovation

Norsk fiskekæmpe hiver milliardlån i land 

Mere fra FødevareWatch

Ny formand i nordjysk fiskekoncern

Fiskekoncernen Seafood Danmark fik i sommer ny koncernchef, og nu er der også kommet ny bestyrelsesformand i selskabet med de store vækstambitioner.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier