Tema: Den amerikanske drøm

Det amerikanske marked bliver ofte beskrevet som den helt store guldgrube for danske føde- og drikkevarevirksomheder. Men at komme ind på markedet er ikke helt så ligetil. FødevareWatch har i en serie talt med nogle af de virksomheder, der har brændt sig på markedet, dem der har oplevet succes og dem, der stoppede drømmen, inden den var nået over Atlanterhavet.

Foto: Ray Stubblebine / Ritzau Scanpix

Hvad er der med det amerikanske marked og dets store tiltrækningskraft på danske føde- og drikkevarevirksomheder? For mange er det en drengedrøm, for nogle er det markedet, hvor de store forbrugertendenser starter og for andre er det det ultimative kvalitetsstempel at få succes på det amerikanske marked.

Men hvor meget kræver det at få succes, og hvor dyr en affære kan det ende med at blive, hvis det ikke lykkes? Og hvis det lykkes, hvordan fastholder man så sin markedsaandel?

Gennem en række artikler stiller FødevareWatch skarpt på danske fødevarevirksomheder, der har stillet sig selv ovenstående spørgsmål i jagten på den amerikanske drøm.

God læselyst.

Læs hele serien

USA er stadig det vilde vesten for danske fødevarevirksomheder

Vejen ind til hylderne i USA går gennem nålestiksoperationer

A.C. Perchs Thehandel sætter amerikansk eventyr på pause

USA-eventyr skal fylde en tredjedel af Ish Spirits' omsætning 

Efter amerikansk tilbagetrækning kunne Paradis-direktør ånde lettet op