FødevareWatch

Mundbind bliver udfaset som del af ny genåbningsaftale

Mundbind vil senest være udfaset i slutningen af august, når alle over 16 år er blevet tilbudt en vaccine.

Foto: Marius Renner/Ritzau Scanpix

Et flertal af Folketingets partier er natten til tirsdag blevet enige om at påbegynde en udfasning af kravet om at bruge mundbind.

Det oplyser Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, efter aftenens og nattens forhandlinger om en yderligere genåbning af Danmark.

Som en del af aftalen er partierne også blevet enige om at udfase coronapasset.

"Vi kommer til at følge aftalen om udfasning af coronapasset til dørs. Det er ikke rimeligt, at folk skal bruge timevis på at få fornyet coronapasset i tide og utide," siger Jakob Ellemann-Jensen.

Mundbind vil senest blive udfaset i Danmark, når alle over 16 år er blevet tilbudt en coronavaccine.

Det oplyser Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, efter forhandlingerne.

Ifølge vaccinationskalenderen vil det senest ske i slutningen af august. Vaccinationskalenderen er dog blevet udskudt flere gange.

I Danmark er der i øjeblikket blandt andet krav om at bruge mundbind i offentlig transport, lige som forældre og andre besøgende i dagtilbud over 12 år også skal bære mundbind indendørs.

Mundbind er også påkrævet hos for eksempel frisører, eller hvis man som gæst på en restaurant ikke kan sidde ned.

Kravet om at bruge mundbind i offentlig transport blev første gang indført i august sidste år.

Selve planen for udfasningen af kravet om mundbind vil blive fremlagt i juni. Det fremgår af aftaleteksten om den yderligere genåbning.

Her står der også, at sundhedsmyndighederne fortsat vil kunne komme med anbefalinger om brug af mundbind i særlige situationer.

Minister regner med at udfase coronapas efter sommerferien

Danmark genåbner helt 21. maj - på nær diskoteker

Mere fra FødevareWatch

Isproducenterne melder klar til at kæmpe om sommermarkedet

De danske isproducenter forventer, at de får en af de bedste sæsoner nogensinde, og alle har de en formel for, hvordan de skal vinde danskernes gunst. Der er dog ikke én formel, der er ens, men der er utallige nye produkter og tiltag på vej.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier