FødevareWatch

Salatselskab går efter børsnotering i USA – Orkla-formand køber mere op

Det amerikanske salatselskab Kalera jagter en børsnotering i USA senere i 2021. Selskabet er i forvejen noteret i Oslo, og en norsk storinvestor har netop købt aktier for knap 13 mio. kr.

Amerikanske Kalera beskriver sig som et techselskab med fokus på indendørs grøntsagsdyrkning. | Foto: PR

Ambitionerne er høje i den amerikanske salatselskab Kalera, der er børsnoteret i Oslo, men nu også planlægger en notering i USA i anden halvdel af 2021.

Selskabet har hyret en række banker til at planlægge børsindtoget, der skal hjælpe målsætningen om at blive en af verdens førende vertikale grøntsagsproducenter. Der er ikke meldt nogle finansielle målsætninger ud om den mulige børsnotering.

Kalera har produktion i Orlando i Florida samt i Atalanta i delstaten Georgia, men bygger faciliteter til indendørs dyrkning af salater i Houston, Denver, Columbus, Seattle, Hawaii og Minnesota.

Orkla-formand og storinvestor Stein Erik Hagen har ifølge DN.no øget sin aktiebeholdning i selskabet via sit familieselskab Canica, der har købt aktier for 17,4 mio. NOK, svarende til knap 13 mio. kr.

Kalera har også netop udpeget adm. direktør for den amerikanske Red Lobster-kæde, Kim Lobdrup, som ny bestyrelsesformand i selskabet, efter at han indtrådte i bestyrelsen sidste år. I bestyrelsen sidder nu også Sonny Perdue, der er tidligere landbrugsminister i USA. 

Børsnoteret salatselskab vil lave kål og salat på Hawaii 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier