FødevareWatch

Regnskabsoptakt: Fortsat pres fra nedlukninger men håb forude for ISS

Coronarelaterede nedlukninger har gennem det sidste års tid lagt et stort pres på servicekæmpen ISS' forretning, og det vil med al sandsynlighed også fremgå, når ISS onsdag morgen kommer med en handelsopdatering for sit første kvartal af 2021.

De mange restriktioner og nedlukkede arbejdspladser ventes at have ramt navnlig ISS-divisionen Foodservices, der står for godt 15 pct. af omsætningen, mens også ISS' aktiviteter i lufthavne vil være sendt til tælling.

Det vurderer Per Fogh, der er aktieanalytiker i Sydbank.

"Første kvartal 2020 var et mere eller mindre "normalt" kvartal for ISS, og selskabet står derfor overfor et svært sammenligningsgrundlag. Vi forventer, at ISS fortsat vil være betydeligt udfordret i selskabets Foodservice-division og selskabets aktiviteter i lufthavne, som er lagt øde hen af rejserestriktioner i hele verden," lyder det fra analytikeren.

Han ser derfor en negativ organisk vækst i omsætningen på 10 pct. og en omsætning på 16.356 mio. kr.

Onsdagens handelsopdatering byder kun på tal for omsætning og den organiske vækst, og derfor venter Per Fogh ikke de helt store nyheder, med mindre der er nogle af de regionale markeder, der overrasker markant, lyder det fra Sydbank-analytikeren.

Tilbage på samtlige markeder

På ISS' store markeder ser det ud til, at de mange nedlukningen - sammen med modvind fra en ufordelagtig kurs på både dollar og tyrkiske lira - vil have gjort indhug i toplinjen.

Værsts ventes kvartalet at have været på det Nordamerikanske marked, hvor en negativ kursudvikling for dollar har givet gevaldig valutamodvind. Her ser Sydbank-analytikeren en negativ organisk vækst på hele 26 pct., hvilket også skyldes en ventet nedgang i Foodservice-divisionen.

I Nord- og Kontinentaleuropa ser Per Fogh en negativ organisk vækst på henholdsvis 7 og 10 pct. i første kvartal - også her som følge af coronanedlukninger, mens også en svækket kurs på lira vil have gjort ondt på omsætningen i Kontinantaleuropa.

I regionen Asien er situationen i mange lande imidlertid vendt til det bedre og her ventes den organiske vækst at være mindst ramt med et fald på 6 pct. Dog vil opblusningen af virusset i Indien formentligt have haft en væsentlig negativ påvirkning, vurderer Per Fogh.

Genåbning giver håb

I forbindelse med årsrapporten for 2020 lød ISS' forventninger på en "positiv organisk vækst" i omsætningen samt en indtjening (EBIT) før restrukturerings- og engangsomkostninger på "over 2 pct."

På grund af den fortsatte usikkerhed om, hvornår hovedmarkederne kan vende tilbage til normalen, venter Per Fogh guidance bliver fastholdt.

"ISS skriver selv i deres årsrapport, at de venter en gradvis genåbning fra andet kvartal, men mere konkret er det ikke," siger Per Fogh.

"Det er dog positivt, at genåbningen ser ud til at følge ISS’ antagelser for 2021 prognosen," lyder det videre.

 

Mere fra FødevareWatch

Pernod Ricard køber online whiskykæmpe

The Whisky Exchange er onlineforhandler af knap 4000 forskellige skotske whisky-mærker i over 30 lande. Handlen skal give den franske koncern mere viden om markedet.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier