FødevareWatch

Danone er snart klar til at præsentere ny topchef

Den franske fødevarekæmpe har tidligere fortalt, at koncernen leder efter en ekstern til direktørjobbet.

Foto: CHRISTIAN HARTMANN/REUTERS / X90079

Den franske fødevarekæmpe Danone har indsnævret feltet af mulige kandidater til jobbet som topchef.

Det siger Jean-Michel Severino, der er formand for Danones governance komité ifølge Reuters.

"Antallet er kandidater er snævret ind. Vi er nu i gang med samtaler med et meget begrænset antal kandidater og håber at nå en afgørelse snart," siger han.

Danone meddelte i begyndelsen af marts planer om at splitte rollen som bestyrelsesformand og administrerende direktør op efter investorpres, da Emmanuel Faber fratrådte.

Danone oplyser endvidere, at man regner med at have to personer i spil til posten ved udgangen af maj.

Antoine de Saint-Affrique, der den 22. april meddelte, at han forlod den schweiziske chokoladekoncern Barry Callebaut ved udgangen af august, er nævnt af kilder som en af kandidaterne. Den anden er Nathalie Roos, der for nylig forlod jobbet som chef for L'Oréal's Professional Products division.

Den franske fødevarekæmpe har tidligere fortalt, at koncernen leder efter en ekstern til direktørjobbet.

Mere fra FødevareWatch

Kioskgrossist får ny direktør

Efter 12 år som direktør i kioskgrossisten Sügro er Jette Andersen skiftet til Dagrofa Logistik & Salg. Ny direktør er på plads til efteråret.

Carlsberg skruer på succesfuld strategi i storbyerne

Mens det aldrig blev nogen succes at rulle Carlsbergs største brands ud i millionbyer hele kloden rundt, har et udelukkende kinesisk fokus kastet guld af sig. I år nærmer bryggerikoncernen sig 40 byer, og strategien tilpasses så småt en ny fremtid.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier