FødevareWatch

Frokostfirma genopstår i nyt setup sammen med Cofoco-ejer

Frokostfirmaet 506 er efter et benhårdt år for frokost- og kantinemarkedet blevet rekonstrueret: Selskabet genstarter i et nyt setup og i nye lokaler hos Cofoco. Medstifter tager største tab på lukningen.

Frokostselskabet 506 er stftet af Sven Møller, Søren Westh og Peter Dorn-Rasmussen - nu får de Cofoco med i nyt setup. | Foto: PR/.506

Cateringselskabet Cofoco Food og Cofoco-ejer August Lund bliver en del at det nye setup i frokost- og cateringfirmaet 506 med en ejerandel på 25 pct.

Det tre år gamle selskab har haft store planer om at indtage kantinemarkedet med grønne, bæredygtige frokostordninger, men er blevet væltet under pandemien, hvor gennembruddet ellers stod for døren.

Nu genstarter ledelsen i form af Sven Møller og Peter Dorn-Rasmussen 506 i et nyt setup og nye lokaler hos Cofoco Food, men i samme selvstændige regi og med samme stab som tidligere. Nu satser 506-ledelsen på at udfordre markedet med Cofoco i ryggen.

"Vi har hele vejen igennem haft tårnhøje ambitioner om at skabe et bæredygtigt alternativ på frokostscenen. Og vi er kommet virkelig langt på tre år, men vi må bare erkende, at nedlukningerne har ramt os hårdt. Derfor er der brug for en ny start med spændende ting i vente," siger medstifter Sven Møller, der ser stort potentiale i at få Cofoco-koncernen med i selskabet.

"Nu bliver vi en del af en større organisation, der kan gøre os mere effektive og skalere vores produktion meget mere. Derfor glæder vi os til at give de store aktører kamp til stregen," siger Sven Møller, der selv har taget det største tab ved selskabets konkurs.

For Cofoco Food handler det om at få et nyt koncept med ind i folden til at gå ud i markedet med, når verden åbner igen.

"506 har en profil, der lægger sig fuldstændig i tråd med vores dagsorden, nemlig at være stærke på bæredygtighed og at mindske vores klimaaftryk. Vi ser frem til mange nytænkende projekter, der vil gøre os til en af de helt store spillere på markedet," siger Cofoco-medejer August Lund i en skriftlig kommentar.

Frokostselskab kaster sig ud i hård overlevelseskamp

Frokostiværksætter henter millioner midt i krisetid: "Jeg har ligget søvnløs"

Iværksætter satser millioner på frokostfirma med tidligere Noma-kok

Mere fra FødevareWatch

Tilbud på takeaway skal få unge briter til at blive vaccineret

Den britiske regering har indgået flere partnerskaber med takeaway- og køretjenester såsom Uber, Bolt, Deliveroo og Pizza Pilgrims for at få rabatordning op at stå. Her kan unge briter få rabat på takeaway og taxature, hvis de siger ja til coronavaccine.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier