Festen fortsætter for madudbringeren Just Eat

Coronafesten fortsætter for madudbringeren Just Eat Takeaway.com.
I januar, februar og marts har der globalt været 200 millioner ordrer på madplatformen. Det er 79 pct. flere end samme periode i 2020.
Det viser en handelsopdatering for selskabet tirsdag morgen.
Det er særligt i Storbritannien, at Just Eat Takeaway.com har haft travlt. Her blev antallet af ordrer tæt på fordoblet til 63,8 millioner. Det gør markedet til det største for selskabet.
Ifølge topchef Jitse Groen er det fjerde kvartal i træk, at madudbringeren oplever en vækst i antallet af ordrer.
"Just Eat Takeaway.com er i fremragende form, og starten af 2021 har været meget stærk," siger han i en kommentar til tallene.
Den ene halvdel af selskabet - Just Eat - blev grundlagt i Danmark i 2000 af en gruppe entreprenører - blandt andre Jesper Buch.
I løbet af få år udvidede selskabet og flyttede til Storbritannien, hvor det blev børsnoteret i 2014, inden det i 2019 fusionerede med en anden stor spiller på markedet for madudbringning - Takeaway.com.
Just Eat får madudbringningskonkurrence på børsen i London Analysehus forventer takeaway-vækst hele vejen gennem 2021
Relaterede artikler:
Barsk børsdebut for britisk madleverandør
For abonnenter