FødevareWatch

Naturforening frygter take-away-bølge

Danmarks Naturfredningsforening frygter at finde mere takeaway-affald ved indsamling end normalt, siger leder.

Foto: Marie Ravn/JPA

For med coronanedlukningen er der sket en stigning i henkastede kaffekopper og fødevarebeholdere. Det siger Maria Reumert Gjerding, foreningens præsident.

"Vi ved, at salget af takeaway er steget ganske markant under coronakrisen. Samtidig er danskerne kommet mere ud i naturen."

"Så grundlæggende har vi en stor bekymring for, at der ligger mere derude end normalt," siger Gjerding.

Mandag bliver Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling skudt i gang med over 180.000 deltagere. Jagten vil gå ind på at samle takeaway-emballage, som ligger rundt om i naturen.

Hen over hele ugen skal op mod 185.000 danskere samle skrald i forbindelse med affaldsindsamlingen. Indsamlerne vil blive bedt om at tælle og veje alt takeaway-emballage, som de finder undervejs.

Maria Reumert Gjerding karakteriser det som et stort problem for naturen, at skrald fra takeaway efterlades netop der.

"Det er et problem for de dyr, som risikere at spise emballagen, fordi de tror, at det er mad. Og så bliver emballagen også nedbrudt til mikroplast."

"Samtidig består emballagen af materialerne plastik og metal, som er værdifulde ressourcer. De materialer burde blive genanvendt."

Danmark bør derfor indføre et mål om en reduktion af engangsemballage på 50 procent i 2025, lyder det fra præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening.

"Vi mener, at man allerede nu burde starte med at udfase brugen af engangsemballage. Og i 2030 skal brugen reduceres markant med 80 procent."

"Så med årets affaldsindsamling håber vi at sætte problematikken omkring emballagen på den politiske dagsorden."

Det er planen, at børn fra skoler og institutioner samler affald i naturen mandag til fredag, mens de voksne følger trop i weekenden.

Efter indsamlingen vil Danmarks Naturfredningsforening laver en opgørelse over, hvor meget affald der er blevet fundet.

Analysehus forventer takeaway-vækst hele vejen gennem 2021 

Mere fra FødevareWatch

Bæredygtighed skal sikre fiskeforretningen 100 år frem

Milliardforretningen Nordic Seafood i Hirtshals følger indgroede principper om ansvarlighed fra de japanske ejere, men råber sjældent højt om det. På sigt vil indsatsen bære frugt, efterhånden som markedet efterspørger bæredygtige fisk og skaldyr, lyder det fra topchefen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier