FødevareWatch

Udviklingsplan kan bremse Danish Crown-udvidelse på Bornholm

Danish Crown er bekymret over en udviklingsplan, der begrænser slagteriets muligheder for udvidelse på Bornholm.

Foto: Janus Engel/Ritzau Scanpix

En mulig strandpark ved Rønne kan blive en sten i skoen for Danish Crown.

Slagterikoncernen har luftet sin bekymring om en udviklingsplan for området ved slagteriet i Rønne. En strandpark er på tegnebrættet, og den kan bremse mulighederne for at udvide slagteriet.

Det skriver Bornholms Tidende.

"Det er med en vis bekymring, at Danish Crown nu ser, at BRK agter at åbne mulighed for at etablere aktiviteter, der kan skabe konflikter i forhold til slagteriets status som risikovirksomhed, og dermed kan vanskeliggøre eventuelle fremtidige udvidelser af slagteriets aktiviteter," lyder kommentaren fra slagterikoncernen i et høringssvar til kommunens planer.

Ifølge avisen undersøges det nu, hvordan projektet kan laves, så virksomhedens fortsatte eksistens og udviklingsmuligheder kan sikres.

Slagterikoncernen har siden 2013 arbejdet på at øge antallet af slagtninger i Rønne. Det er blandt andet sket med en redningsplan, efter at det i 2014 var med i overvejelserne at lukke Rønne-slagteriet.

Antallet af slagteenheder i Rønne er gået fra 480.000 i 2013 til 533.000 i 2020.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie AgriWatch.)

Fødevareministeriet får to nye kontorchefer

Danish Crown har fart på salget af svinekød til Asien

Danish Crown får bøffer i de islandske kølediske  

Mere fra FødevareWatch

Kioskgrossist får ny direktør

Efter 12 år som direktør i kioskgrossisten Sügro er Jette Andersen skiftet til Dagrofa Logistik & Salg. Ny direktør er på plads til efteråret.

Carlsberg skruer på succesfuld strategi i storbyerne

Mens det aldrig blev nogen succes at rulle Carlsbergs største brands ud i millionbyer hele kloden rundt, har et udelukkende kinesisk fokus kastet guld af sig. I år nærmer bryggerikoncernen sig 40 byer, og strategien tilpasses så småt en ny fremtid.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier