FødevareWatch

Kims genoptager krigen om de firkantede chips

Den seks år lange strid om retten til at producere firkantede chips er igen blusset op mellem to af landets ældste snackproducenter.

Foto: Estrella / PR

Kims hiver endnu engang konkurrenten Taffel i retten i spørgsmålet om, hvorvidt Kims ejer eneretten til at producere firkantede chips.

Sagen er nemlig for anden gang blevet anket af Orkla Confectionery & Snacks, der står bag Kims, bekræfter Østre Landsret overfor FødevareWatch. Der forventes at falde dom i løbet af 2021.

Sagen om den firkantede chips startede oprindeligt i 2015 mellem Kims og rivalen Taffel, hvor Kims klagede over en afgørelse fra Ankenævnet for Patenter og Varemærker vedrørende, hvorvidt Taffel brød mærkevareloven med sit produkt Supersnacks, der kan minde om Kims Snack Chips.

Kims har produceret sine firkantede chips siden 1987 og mener derfor at have patent på det tredimensionelle varemærke: altså den firkantede form.

Foto: Adam Valentin
Foto: Adam Valentin

Sidste år i april blev der sat en midlertidigt punktum i sagen, hvor Sø- og Handelsretten afviste klagen fra Orkla og dermed igen gav Taffel lov til at producere chips i den firkantede form. På grund af retssagen og den igangværende proces i Ankenævnet har Taffels Supersnacks i fem år været runde istedet for firkantede.

Hvorvidt Taffel i mellemtiden har valgt at ændre formen for chipsen vides ikke, da Dennis Lyngsø, der er adm. direktør i Taffel Danmark, ikke har ønsket at kommentere på en igangværende sag. Ved afgørelsen i 2020 udtalte han dog, at "man ikke kan tage rettighederne på en firkant".

"Sagen har foregået i mere end fem år, og det er en langstrakt proces om retten til firkantede chips. Jeg vil gerne understrege, da der er tale om generisk form, har det for os aldrig været et spørgsmål om at kopiere et produkt," sagde han i forbindelse med afvisning af klagen fra Sø- og Handelsretten.

FødevareWatch har været i kontakt med Orkla, der af princip ikke vil kommentere på en verserende sag.

Gorms-eventyr har kostet Orkla-koncernen dyrt

Estrella får hug af Fødevarestyrelsen for vildledende markedsføring af linsechips

Danskerne køber mest slik i verden - 6,6 kilo om året 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier