FødevareWatch

Ellemann vil have fleksibel genåbning

Der er brug for større risikovillighed og en mere fleksibel genåbning, mener Venstres formand.

Foto: Philip Davali

Lad bilforhandleren lukke en kunde eller to ind i sine store lokaler, når bilen alligevel gerne må afleveres på værkstedet.

Lad boghandleren have tre kunder med mundbind på og god afstand til hinanden i butikken, når man i forvejen kan købe bøger i supermarkedet. Lad frisøren iført mundbind modtage en kunde ad gangen i salonen, som sprittes godt af.

Og få åbnet efterskolerne og gjort dem til sociale bobler, hvor alle er testet, inden de vender retur, så elevernes ve og vel samt trivsel styrkes.

Sådan lyder det fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, i en kronik i Berlingske om genåbningen af samfundet.

Ellemann-Jensen ønsker en mere fleksibel genåbning. Her skal der være plads til større risikovillighed og være en accept af forskelsbehandling. For der kan ikke åbnes lige meget alle steder, skriver han.

"Vi bliver nødt til at prøve nogle af de her ting af, uden at vi sætter smittekontrollen over styr."

"Men det kræver selvfølgelig, at vi som samfund er villige til at acceptere en lidt større risiko, og at vi er villige til at forsøge os med en fleksibel genåbning, hvor vi ikke kan garantere at behandle alle helt ens."

"Og det kræver en tro på det individuelle ansvar. Den tro har jeg," skriver Ellemann-Jensen.

"Vi bliver nødt til at se på mulighederne og ikke kun begrænsningerne. Det bør vi kunne gøre, i takt med at de mest sårbare bliver vaccineret, og vi får stadigt bedre styr på test og smitteopsporing," skriver han.

Kronikken kommer samme dag, som partiernes sundhedsordførere er blevet orienteret om beregninger af en regional genåbning.

Eksperter skal ifølge regeringen kigge på detailhandel, ældre elever og udendørs idræt.

I denne uge blev de landsdækkende restriktioner, som gælder måneden ud, lempet, da eleverne i 0.–4. klasse er vendt tilbage i skolen.

Ellemann-Jensen understreger, at han ikke er ligeglad med sundheden, hvis nogen skulle mene det på baggrund af kronikken.

"Men jeg er heller ikke ligeglad med resten af samfundet. Jeg er ikke ligeglad med, om mennesker har et arbejde at vende tilbage til efter corona. Jeg er ikke ligeglad med, om vores børn kan trives og komme tilbage i skole."

"Jeg er ikke ligeglad med, om vi kan få en mere almindelig hverdag. Jeg er ikke ligeglad med, hvordan denne nedlukning påvirker os såvel fysisk som psykisk," skriver han.

Medie: Regering og erhvervsliv enige om digitalt coronapas 

Forlængede restriktioner skuffer: Erhvervslivet kalder på mere hjælp og konkret genåbningsplan 

Mere fra FødevareWatch

Frasalg redder Frellsens bundlinje i hårdt coronaår

Et år med lukkede butikker og manglende kaffesalg til de danske kontorer trækker streger i Frellsens regnskab. Det blev samtidig året, hvor to familiemedlemmer trådte ud af ejerkredsen, og der er dermed sat punktum for et generationsskifte.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier