
Det er småt med dyre udskæringer på de europæiske tallerkner, og det får i disse uger betydning for priserne på oksekød på markedet.
Det skriver Danish Crown Beef i en markedsopdatering.
"Der er få delstykker, der går til fornuftige priser, fordi de er i sæson, men det kan ikke kompensere for de delstykker, som ikke har et marked for øjeblikket," udtaler Henning Sønnichsen, salgsdirektør i Danish Crown Beef.
Samlet kører salget til Sydeuropa på lavt blus og mulighederne i markedet er få.
"Vi skyder på alt, hvad der rører sig, og tager alle de muligheder vi kan støve op, men når så stor en del af vores faste marked er lukket ned grundet restriktioner, så sætter det en naturlig begrænsning. Vi arbejder hele tiden på at finde alternative salgskanaler, og det er også lykkedes i en vis grad, men der skal en opblødning til, før vi kan begynde at sende de dyre udskæringer af sted til de vante priser," tilføjer Henning Sønnichsen.
Som følge af det restriktionsdøde europæiske marked falder noteringerne for oksekød i Tyskland for anden uge i træk, og mængden af dyr, der nu kommer til slagtning syd for grænsen, bliver mindre.
Svært marked venter Danish Crown Beef Friland: "Julesalget blæser derudaf" Nu vil Naturli Foods blande sig i kampen om grønt milliardmarked med nyt partnerskab i USA