FødevareWatch

Chr Hansen vokser 10 procent i første kvartal

Sundhedsdivisionen trækker som ventet ingredienskoncernens op i et første kvartal, hvor kulturdivisionen organisk vokser med 8 pct. Samlet lver koncernen ikke helt op til forventningerne. (Opdateres.)

Foto: Marco Vasini/AP/Ritzau Scanpix

Chr. Hansen kom en snert dårligere end ventet igennem første kvartal af det skæve regnskabsår 2020/21 målt på top- og bundlinjen.

Omsætningen i kvartalet landede på 243,5 mio. euro, og overskuddet af primær drift, EBIT, før særlige poster lød på 61,4 mio. euro, fremgår det af regnskabet torsdag morgen.

Her var på forhånd ventet en omsætning på 257 mio. euro og et driftsresultat før særlige poster på 62,4 mio. kr. ifølge konsensusestimater indsamlet af Chr. Hansen.

I samme periode året før var omsætningen på 272,4 mio. euro, og der var et overskud på driften på 70,1 mio. euro.

Der skal dog tages med i ligningen, at det ene af selskabets tre hoveddivisioner, Natural Colors, blev frasolgt i september sidste år og derfor ikke indgår i regnskabet for første kvartal 2020/21.

Den organiske vækst var i kvartalet på 10 pct. mod ventet 7,8 pct. blandt analytikerne. I første kvartal 2019/20 var den organiske vækst på 1 pct.

EBIT-marginen før særlige poster landede på 25,2 pct., hvilket var bedre end den, analytikerne havde sat næsen op efter - nemlig 24,3 pct.

EBIT-marginen endte på 25,7 pct. for et år siden.

Overskuddet efter skat lød på 41,4 mio. euro mod ventet 46,1 mio. euro og 49,9 mio. euro sidste år.

I slutningen af september meddelte Chr. Hansen, at selskabet har frasolgt den ene af sine tre hoveddivisioner, Natural Colors, til den svenske kapitalfond EQT for 800 mio. euro. Det betyder også, at Natural Colors divisionen opgøres i regnskabet som "ikke fortsættende aktiviteter".

I forbindelse med salget oplyste Chr. Hansen, at det ikke vil have indvirkning på selskabets langsigtede målsætninger, og at provenuet blandt andet vil blive brugt til at reducere gælden.

"Vores første kvartal var ganske stærkt med god performance på tværs af vores forretning, især inden for Health & Nutrition. Vi var i stand til at vinde nye forretninger, lancere nye produkter i fødevarekulturer og enzymer og få fremgang i salget på nøglemarkeder som eksempelvis ost - alt sammen på trods af vanskelighederne med covid-19," siger Mauricio Graber og fortsætter:

"Vi har planlagt flere produktlanceringer i det aktuelle regnskabsår, hvilket vil hjælpe med at sikre, at vi har en sund kommerciel pipeline i de kommende år."

Kulturdivisionen fordobler organisk vækst

Chr. Hansens største division, Food Cultures & Enzymes, opnåede i første kvartal af 2020/21 en omsætning på 165,3 mio. euro og et primært driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 50,8 mio. euro.

Divisionen, som blandt andet sælger enzymer og kulturer til mejeriindustrien, klarede sig faktisk som ventet, da analytikerne ifølge estimater indsamlet af Chr. Hansen havde regnet med en omsætning på 166 mio. euro og et primært driftsresultat 49,8 mio. euro.

Væksten i omsætningen i Food Cultures & Enzymes stod næsten stille, da den i i samme kvartal sidste regnskabsår landede på 166,1 mio. euro , hvor divisionens driftsoverskud lød på 53,2 mio. euro.

EBIT-marginen før særlige poster i kulturdivisionen endte i kvartalet på 30,7 pct. Der var ventet en overskudsgrad på 30 pct. blandt analytikerne. I samme periode for et år siden var overskudsgraden på 32,1 pct.

Organisk var divisionens vækst på 8 pct. i kvartalet mod forventningen om 6,2 pct. og en organisk vækst på 4 pct. i kvartalet 2019/20.

Chr Hansen-optakt: God start på året trods nedgang i Kina

Gastronomisk bakterienørd vil berige verden med bæredygtige smage

Amerikansk fødevarekoncern køber ingredienser for milliarder

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier