FødevareWatch

Nye kostråd skal gøre det nemt at spise klimavenligt

Ti nye kostråd til danskerne er et led i regeringens klimaambitioner, der følges op af kampagner målrettet danskerne.

Foto: Thea Grav Rosenberg/Ritzau Scanpix

Masser af frugt og grønt i en varieret kost. Og undgå søde sager.

Budskaberne er langt fra nye i de nye officielle kostråd, men ud over den personlige sundhed er klimapåvirkningen fra fødevarer nu et af de tungere argumenter i budskaberne fra regeringen.

For i målsætningen om at reducere det danske klimaaftryk med 70 pct frem mod 2030 skal vi alle bidrage gennem klimavenlig mad. Derfor indeholder de nye officielle kostråd for første gang en opfordring til at spise flere bælgfrugter, mere grønt og mindre kød.

"De officielle kostråd har gennem årtier givet gode råd til, hvordan vi kan spise sundt, og det er oplagt, at de nu tager skridtet videre og hjælper de danskere, der samtidig gerne vil spise mere klimavenligt, godt på vej," udtaler fødevareminister Rasmus Prehn (S) i en pressemeddelelse. Han ser fornuft i at favne flere formål.

"Der er ingen løftede pegefingre, men en simpel vejledning der favner begge hensyn, for det er heldigvis sådan, at det, der er sundt for klimaet, typisk også er sundt for os, og derfor er det oplagt, at kostrådene tager klodens sundhed med i sine hensyn, siger Rasmus Prehn.

Rådene er udarbejdet af Fødevarestyrelsen med faglig bistand fra DTU Fødevareinstituttet.

Stor undersøgelse bag

Bag de nye kostråd, der erstatter de 10 tidligere officielle kostråd fra 2013,ligger der blandt andet data fra den såkaldte Herlev-Østerbro-undersøgelse.

Den bygger på data fra 100.000 personer af begge køn og viser, at personer, der følger rådene, lever længere.

"Selv om der har været en masse debat om, hvorvidt man skal følge kostrådene eller ej, så synes vi, at den her undersøgelse giver et meget stærkt belæg for, at der er noget hente ved at prøve følge dem," siger Peter Marckmann, der er læge med speciale i nyresygdomme ved Sjællands Universitetshospital til Ritzau.

Undersøgelsen er ifølge lægen en af de største europæiske undersøgelser, der belyser sammenhængen mellem kostvaner og dødelighed.

Fond vil kaste 100 millioner årligt efter forskning i bæredygtige fødevarer 

Mere fra FødevareWatch

Royal Greenland vil sprede nettet mere ud globalt

Den grønlandske fiskekæmpe skal have flere og tykkere tråde ud til de store globale markeder. Efter et barskt 2020 med nedgang i omsætningen på knap en halv mia. kr. og underskud skal salgskanalerne være stærkere, lyder det fra topchef Mikael Thinghuus.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier