"Jeg har aldrig i min karriere oplevet noget der ligner det, som vi oplevede i foråret, da der blev lukket ned."

Mette Munk-direktør Claus Olsen ser ligesom så mange andre i fødevareindustrien tilbage på et forår, hvor alt blev vendt på hovedet. For det fynske bageri betød omvæltningerne, at et år, der så ud til at ville lægge sig i halen på de foregående tre års fremgang, blev tilført nogle grå skyer, som også har sat sig i tallene for det skæve regnskabsår, der blev afsluttet med udgangen af juli.

"Vi kørte i den periode (februar 2020, red.) med fuld kapacitet, for så to måneder senere at have reduceret produktionen til under det halve. Jeg er lykkelig over, at vi har en medarbejderstab, som er så fleksible, og at vi var i stand til at tilpasse omkostningerne, så vi dermed i sidste ende er kommet godt igennem det, der i foråret lignede et meget sort år," siger direktøren, der har ledt Mette Munk siden 2017.

Nedlukningen betød, at mere end halvdelen af de omkring 100 medarbejdere i produktionen blev sendt hjem med dagpenge i en periode. Det til trods gik bundlinjen tilbage med 6,4 mio. kr. til 31,9 mio. Det var på niveau med 2016/17-regnskabet.

"Det er selvfølgelig ærgerligt at se nedgang, efter at vi i tre år har leveret fremgang, men når man tager udfordringerne i betragtning, så er vi alt i alt tilfredse med det samlede resultat," siger Claus Olsen.

Virksomheden opgiver ikke sin omsætning, men ifølge direktøren har der i 2019/20 været nogenlunde samme procentuelle tilbagegang, som man ser for bruttoresultatet. Her dalede Mette Munk til i alt på 69,6 mio. kr., hvilket var 11,3 pct. mindre end året før.

Flytter fokus fra vest mod øst

Mette Munk producerer i stor stil kager, brød og wienerbrød, som sælges i både Danmark og udlandet. Langt den største del af produktionen i Odense går til eksport. Virksomheden skulle som så mange andre omstille sig fra at sælge til en foodservicesektor, der lukkede ned i mange lande, og i stedet på at sælge til detailkæder.

Det lykkedes ifølge direktøren hurtigt, og særligt i perioden siden regnskabet er der strøget mange varer til udlandet.

"Vi har øget eksporten på grund af corona, og dermed er jeg også fortrøstningsfuld, når det kommer til at finde omsætning i fremtiden," siger Claus Olsen.

I 2019 lancerede selskabets ejere i den schweizisk-irske Aryzta-koncern en linje med dansk wienerbrød i Nordamerika. Den havde særligt sigte på foodservicesektoren, men med corona-nedlukningerne sendes der nu i stedet produkter i en anden retning.

"Der er stadig ikke gang i det amerikanske marked, men det er der i Asien. Vores fokus er derfor rykket mere øst på, hvor mange lande er kommet godt og forholdsvist nem gennem nedlukningerne," siger Claus Olsen.

I Europa har Mette Munk en del afsætning i Storbritannien. Her har nedlukninger ligeledes lukket mange aktiviteter, men på positivsiden hæfter Claus Olsen sig ved, at der juleaftensdag blev landet en brexit-aftale, der kan sikre bageriets fremtidige aktiviteter.

"Vi er glade for, at der er i sidste ende kom en handelsaftale på plads mellem parterne, det er en stor fordel for os, at vi ikke bliver pålagt told osv. men fortsat kan sende vores produkter til landet,” siger han.

I forbindelse med den usikre situation omkring brexit nåede Mette Munk at opbygge et lager i Storbritannien, så man kan betjene markedet i tre-fire uger uden at skulle fragte noget over grænsen. Derfor er det ifølge direktøren endnu for tidligt at sige noget om, hvordan den bureaukratiske byrde er blevet anderledes efter Storbritanniens udtræden af EU.

Ejer-uro har ikke nået Odense

Mette Munk har siden 2014 været ejet af den store bagerikoncern Aryzta, der har bagerier i Amerika, Europa, Asien, Australien og New Zealand. Moderkoncernen, der omsætter for over 20 mia. kr. i sine mange markeder, har i det seneste år været igennem en masse forandringer. Den børsnoterede koncern forsøger med en mere fokuseret strategi at nedbringe en stor gæld, ligesom man forsøger samlet at blive en mere lønsom forretning. Særligt har der været store økonomiske udfordringer i USA, og som seneste udfordring har der i ejerkredsen været stor uenighed om, hvorvidt Aryzta skulle sælges eller ej.

De mange udfordringer og forandringer, der også har ført til flere udskiftninger i det øverste ledelseslag, har ikke haft nogen betydning i den danske wienerbrødsforretning.

”Det har været et turbulent år for vores ejere, men det er ikke noget, som vi mærker til i Danmark. Vi leverer den bedste indtjening i koncernen, og så længe vi gør det, så er både de og vi glade," siger Claus Olsen.

Aryzta er en bagerkoncern, der opstod ud af en fusion mellem schweiziske Hiestand og irske IAWS tilbage i 2008. Som del af den seneste strategi i koncernen skal der fokuseres mere på de europæiske kerneselskaber, og det er noget, der passer den danske direktør fint.

"Der er lagt en ny strategisk linje i Aryzta, men det er en linje, hvor jeg i høj grad sagtens kan se Mette Munk. Det er linje, der måske nok peger mere i retning af Hiestand-delen af fusionen, som vi mere sammenlignede os med en gang,” siger han.

Mette Munk havde ved udgangen af regnskabet en egenkapital på 133,7 mio. kr.

Aryzta sælger resterne af fransk brødforretning Mette Munk-ejers omsætning i frit fald - som forventet Mette Munk-ejer kæmper hård kamp i Nordamerika Voksende eksport giver Mette Munk de bedste resultater i tre år