FødevareWatch

Svært marked venter Danish Crown Beef

Der er udsigt til et mættet marked for oksekød på den anden side nytår for Danish Crown Beef.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efter nogle ugers arbejde med at fylde kølemontrerne til årets jule– og nytårshandel kigger Danish Crown Beef ind i en fremtid med mindre aktivitet.

Af en markedsopdatering fra slagterikoncernen fremgår det, at det særligt er de større nedlukninger af samfundet i Danmark og store dele af Europa, der presser afsætningsbalancen.

"De fleste lande i EU har lukket deres samfund ned i forbindelse med jul og nytår, og det betyder, at handlen med okse- og kalvekød er begrænset til detailhandlen. Det lægger et pres, fordi vi skal afsætte hele kreaturet, men de dyre udskæringer, som normalt går til restauranter, cafeer og hoteller kan ikke bare konverteres over til detail. Det presser den samlede pris, som et slagtedyr kan hjembringe," siger Henning Sønnichsen, salgsdirektør i Danish Crown Beef.

I disse dage er de sidste nytårsordrer på vej ud til kunderne, og derefter skrues der ned for blusset, hedder det videre.

"Lige nu handler det for os om at komme til at stå stærkt til det nye år. Vi skal have balance mellem vores slagtning og afsætning de kommende uger, og det lykkes os ganske fornuftigt. Det kan dog være underordnet, hvis vi kommer ind i en januar, hvor alt fortsat er lukket ned, og forbruget ikke er til stede i Europa," siger Henning Sønnichsen.

Over 100 anmelder arbejdsskade efter coronasommer hos Danish Crown Mørbradproduktionen kører nu i døgndrift hos Danish Crown Den forsvarende verdensmester i bøf tjener styrtende med penge

Mere fra FødevareWatch

Skovlyst-strategi kulminerer i coronaår

Bryggeriet Skovlyst er vokset i det seneste år ved at være meget orienteret mod salg i næsten alle danske detailkæder. Corona-pandemien får en del af æren, men ifølge ny direktør var det et godt år uanset hvad.

Spar indtager midten af København med luksusvarer og convenience

Kædens nyeste satsning i hovedstaden skal tiltrække både de velhavende københavnere og folk på farten. "I modsætning til vores konkurrenter har vi mulighed for at skalere konceptet ned, så det passer til mindre butikker," siger den konstituerede kædedirektør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier