En gang imellem går det hurtigt i dansk politik.

Fredag skrev Dagbladet Børsen historien om, at Region Hovedstaden for første gang rykkede fra niveau 3 op til niveau 4 i regeringens coronavarslingssystem, der kategoriserer, hvor alvorlig coronasmitten er i samfundet netop nu.

Samtidig lod Sundhedsministeriet avisen forstå i et mailsvar, at det nye risikoniveau ikke automatisk medførte nye restriktioner.

Men lettelsen blev kort for de restauratører, der måtte have læst med, for allerede søndag gik statsminister Mette Frederiksen (S) på Facebook og fortalte, at nye omfattende restriktioner nu var på vej som konsekvens af den stigende coronasmitte. Restriktioner, der blandt andet betyder lukning af restauranter, cafeer og barer, og som træder i kraft allerede fra onsdag.

"Som leder er det særdeles vanskeligt at navigere i de meget skiftende meldinger, der kommer fra regeringen. Så sent som fredag sagde sundhedsminister Magnus Heunicke, at der ikke er nye restriktioner på vej i hovedstaden, selvom risiko-niveauet i sidste uge blev hævet," siger Niklas Praefke, der er cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation.  

”Tre dage senere, kommer der så en modsat udmelding. Nu skal blandt andet restauranter, cafeer og barer så lukke for servering. Det er næsten umuligt at drive virksomhed under de betingelser. Det er helt afgørende, at vi fremover får et varslingssystem, som er mere gennemskueligt for erhvervslivet,” siger Niklas Praefke.

System skulle øge gennemsigtighed

Da regeringen 31. oktober indførte nationalt varslingssystem med 5 risikoniveauer var det ellers netop for at øge gennemsigtigheden for erhvervslivet i forhold til hvilke tiltag der kan blive nødvendige, hvis smitten stiger.

Varslingssystemet blev til med inspiration fra et lignede system i blandt andet Irland og kom på bagkant af massiv kritik fra erhvervslivet, der havde oplevet, at regeringen på sene fredagspressemøder, havde indført nye restriktioner med kort varsel.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) erkendte d. 31. oktober over for DR, at det har været vanskeligt for erhvervslivet at navigere efter de ændringer, som coronavirus har medført.

”Ingen kan fjerne al uforudsigeligheden under coronakrisen, men varslingssystemet skaber mere forudsigelighed, og det er der brug for,” lød det fra Simon Kollerup til DR.

I dag seks uger senere er det dog ikke oplevelsen hos Ledernes Hovedorganisation, at det er blevet lettere for virksomheder at navigere i forhold til kommende restriktioner.

"På ingen måde. Og man kan sige, at konstant skiftende meldinger skader langt mere end det gavner - så må man næsten hellere lade være med at sige noget. Fordi hvis man siger én dag, at der ikke kommer flere restriktioner, så retter virksomhederne sig jo efter det. Men hvis man så to dage efter siger, at det passer ikke alligevel – nu kommer der nye restriktioner, så bliver det jo virkeligt svært at finde ud af, hvad man skal styre efter."

Smitten har jo udviklet sig meget hurtigt. Tror du overhovedet, at det er muligt at lave et varslingssystem, som virksomhederne kunne ønske sig?

"Det her er selvfølgelig en rigtig svær udfordring. Men jeg synes, at når man har sagt, at nu laver man et varslingssystem, så bliver man også nødt til at rette sig efter det. Og det er jo ikke bare udviklingen hen over weekenden, der ændrer billedet. Vi har set over flere dage og uger nu, at smitten har været stigende, så det kommer jo ikke som noget chok på den måde," siger Niklas Praefke.

Horesta: Ville gerne indrages mere

I Horesta, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, ville man gerne have været mere inddraget i forhold til arbejdet med de konkrete planer for de seneste nedlukninger.  

Alligevel mener politisk direktør Kirsten Munch Andersen, at hensynet til et varslingssystem ikke må fratage regeringen muligheden for at handle, når det er nødvendigt.

"Man skal også være rimelig (over for regeringen, red.) i forhold til, hvad der er ladsiggørligt i det her politiske og sundhedsmæssige epidemiscenarie," siger Kirsten Munch Andersen.

Men hun tilføjer:  

"En af de ting, jeg synes, der havde været ladsiggørligt, var, at vi i langt højere grad kunne have været med til – og kan være med til – at kvalificere, hvordan man lukker ned, og hvordan man åbner op bedst muligt fra start af."

"Det har vi efterlyst fra vi fik præsenteret den her model, og vi har stillet os til rådighed for det, og vores opfordring står stadigvæk, for myndighederne og politikerne kommer stadigvæk til at skulle træffe nogle afgørelser, der handler om, hvordan vi eksempelvis skal håndtere det når restriktionerne udløber d. 3. januar."

Ekspert: Naiv tanke

Berlingske beskrev tirsdag, hvordan coronavarslingssystemets møde med virkeligheden har vist sig særdeles vanskelig ifølge flere medlemmer af den ekspertgruppe, som blev nedsat i forbindelse med varslingssystemet. Ekspertgruppen har ifølge Sundheds- og Ældreministeriet til opgave at komme med "faglige input, så systemet opdateres med den nyeste viden".

Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, og medlem af referencegruppen kalder til avisen kongstanken bag systemet for "naiv":

"Jeg var meget optimistisk i forhold til det irske system. Hensigten var rigtig for at få befolkningen med sig, og man kan stadig godt have det som et element i strategien. Men at have en bestemt sammenhæng mellem udviklingen i smitte på den ene side og omfanget og karakteren af restriktioner på den anden har vist sig naiv."

"Det er for firkantet. Hele minksagen har vist, hvor svær situationen er i forhold til et fasttømret varslingssystem."

S: Politikerne kan ikke se ind i fremtiden

Socialdemokratiets erhvervsordfører Orla Hav siger til PolicyWatch, at han er tilhænger af, at sætte samfundets dagsorden på baggrund af corona.

"Corona giver os ikke lange varsler – sidste måned fik vi en stor smidte i Nordjylland, hvor vi måtte lukke syv kommuner. Nu er der smitte i store byer, hvor vi desværre må lukke 38 kommuner. Det er som om, at man har en forestilling om, at politikerne kan se ind i fremtiden, og det kan vi ikke," siger Orla Hav og fortsætter:

"Jeg vil gerne medgive, at det ikke var hensigtsmæssigt, da vi lukkede ned lige op til weekenden. Det blev også indbygget i hjælpepakken – men selve naturen i coronaen, den er ikke forudsigelig, selvom jeg ville ønske den var."

Ikklar/Kantine-koncern hjemsender flere end 100: Gad godt sende Orla Hav i praktik i det virkelige liv. Restauratør: Vi bliver straffet for at redde arbejdspladser Erhvervsordfører til frustrerede catering-aktører: Det er svært for alle