FødevareWatch

Flertal af kiosker får slikbøder ved kontrol

Trods corona har Fødevarestyrelsen uddelt sanktioner til et større antal kioskejere, og samlet er der i år blevet beslaglagt 1,8 ton slik.

Foto: Ritzau Scanpix

Danskernes trang til slik er ikke blevet mindre under corona, og antallet af brodne kar, som ønsker at omgå de danske regler for handel med slik, er fortsat også højt.

Ifølge Dansk Handelsblad har Fødevarestyrelsens Rejsehold i år og på trods af corona-nedlukning uddelt sanktioner til 55 kioskejere i årets første ni måneder, og der har været uregelmæssigheder i 71 pct. af de besøgte butikker.

Der er blevet beslaglagt 1,8 ton slik, hvoraf omkring halvdelen igen er blevet frigivet. Samlet er der uddelt 39 bøder for i alt 177.700 kr., skriver mediet.

"Vi ser i dag kun små lagre i butikkerne, og derfor beslaglægger vi mindre. Det bliver for dyrt i længden, hvis kioskejeren skal betale for store mængder. Men problemet med svindel er ikke blevet mindre," siger Michael Rosenmark, leder af Fødevarestyrelsens Rejsehold.

Prognose spår kioskdød over de næste ti år

Flødeboller fylder over halvdelen af chokoladesalget i Frellsen

Smuglerslik fra Sverige havner fortsat i københavnske butikker

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier