FødevareWatch

Uforløste USA: Mere frihandel skal åbne eksportdør til USA

VALG 2020: USA rangerer blot som Danmarks 10. største eksportmarked indenfor fødevarer. Handelskonflikter mellem EU og USA skal ryddes af vejen, før der kommer et boom i salget af danske fødevarer til amerikanerne, melder brancheorganisationer.

Amerikanerne har stemt om Joe Biden eller Donald Trump skal lede landet. Med Joe Biden ved roret kan der komme mere ro på handelspolitikken, lyder meldingen. | Foto: Carolyn Kaster/AP/Ritzau Scanpix

USA's enorme økomoni lyser op som det åbenlyse eksportmål for fødevarebranchen, men landet ligger blot nummer 10 på eksportlisten for 2019.

Straftold, handelsbarrierer og årelange opgør mellem EU og USA bærer en stor del af skylden, lyder de danske vurderinger. Derfor skal der mere på menuen end blot et erhvervsfremstød og dedikation til det krævende amerikanske marked for fødevarer.

Og et muligt præsidentskifte fra Donald Trump til Joe Biden kan give gevinst helt andre steder end i USA.

"Gevinsterne ved et magtskifte for dansk fødevareeksport bliver næppe en kæmpe vækst i antal tons eksport ind i USA, men effekten kan komme ude i verden, fordi øget samarbejde mellem USA og resten af verden kan få verdenshandlen til at glide bedre og investeringslysten stiger til glæde for dansk fødevareeksport på andre markeder," siger Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer.

Brug for stabilitet

Hos Landbrug & Fødevarer er øjnene ligeledes rettet mod den globale handelsscene under præsidentvalget i USA. Det er fordi, at der med en ny præsident kan komme mere ro på.

"Fra vores side er der fokus på, at forudsigeligheden i handelsrelationerne måske kan få et nøk op i USA med Biden ved roret. Et præsidentskifte kan måske betyde mere stabilitet i måden, man håndterer relationerne til for eksempel WTO og Kina," siger afdelingsleder for handelspolitik i Landbrug & Fødevarer, Kenneth Lindharth Madsen.

USA skal samarbejde

Leif Nielsen forklarer, at der med Joe Biden som præsident er lagt op til mere balance i den globale handelspolitik, og at det kan smitte af på dansk eksport, hvis blandt andre Kina og USA får et bedre forhold.

"Et magtskifte kan betyde et begrundte håb om bedre fungerende handelsaftaler, bredere globalt samarbejde og en styrkelse af WTO som handelsorganisation, fordi Joe Biden har sagt, at USA's succes går gennem internationalt samarbejde og han vil stå for stabilitet," siger Leif Nielsen, der dog understreger, at man ikke skal forvente radikale omvæltninger. 

"Men grundlæggende skal man ikke forvent stor ny frihandelslyst fra Demokraternes (de repræsenteres af Joe Biden, red.) side."

Foto: Nicolas Asfouri/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Nicolas Asfouri/AFP/Ritzau Scanpix
 

 

Straftold skal fjernes

En af de største knaster for at få flere danske fødevarer på hylderne i USA er høje toldsatser. EU og USA har gennem en årrække haft handelskonflikter kørende med straftold på begge sider til følge.

Selv om udgangspunktet har været statsstøtte til flyindustrien, er der gennem årene havnet højere tariffer på udvalgte fødevarer fra begge sider af Atlanten.

Det betyder blandt andet, at der er en 25 pct. straftold på mejerivarer og udvalgte kødprodukter fra EU ind i USA, mens EU har lanceret lignende barrierer på fisk og skaldyr. Derfor skal de to parter til forhandlingsbordet, inden der kommer mere hul på dansk fødevareeksport.

"Danmark har et godt og stabilt eksportmarked i USA. Uenighederne mellem EU og USA om straftold på grund af statsstøtte til Airbus og Boeing betyder noget for relationerne. Man kan have forhåbninger om, at EU og USA uafhængigt af udfaldet af valget finder en løsning på de sager efter valget," siger Landbrug & Fødevarers Kenneth Lindharth Madsen.

Uenige om geografisk betydning

Ud over straftold er der også en række øvrige uenigheder om, hvordan man griber fødevareområdet an, som EU's fokus på den geografiske beskyttelse af særlige fødevarer, hvilket USA er meget imod.

"Vi skal bevare de gode relationer, men der er en række gamle uoverensstemmelser og konflikter mellem EU og USA, som vi skal have ryddet af vejen, og de løses næppe nu," siger Kenneth Lindharth Madsen. Dermed henviser han til, at konflikterne rækker meget længere tilbage end Donald Trumps embedsperiode.

Handelspolitikken skal dermed på plads først, før danske fødevarer vælter ind i USA i endnu højere grad end det nuværende stabile niveau på omkring 5,5 mia. kr. årligt.

Ny EU-told på fødevarer kan ramme amerikansk fisk

Økonomer: Frihandel er afgørende for lille Danmark 

Mere fra FødevareWatch

Maltdirektør efter værste år i årtier: "Det er meget ubehageligt"

Udfordringerne har aldrig været større i Sophus Fuglsang Export-Maltfabriks over hundredårige lange virke, som i det seneste år. Det nye regnskab viser største dyk på bundlinjen i topchefens hukommelse. Virksomheden er dog godt polstret, forsikrer han, men han frygter den usikkerhed, som energikrisen lige nu medfører.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier