FødevareWatch

Slagteriarbejdere på sønderjysk slagteri smittet med corona

Danish Crown-slagteriet i Blans er ramt af coronavirus blandt slagteriarbejderne.

Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Et ukendt antal medarbejdere på Danish Crown-slagteriet i sønderjyske Blans er smittet med coronavirus.

Det skrev JydskeVestkysten torsdag.

"Med det smittetryk vi ser i Danmark, er det jo desværre ikke overraskende, at vi har enkelt smittede. Jeg har ikke et nøjagtigt tal, men det er ikke kritisk. Det, der påvirker os mest, er dem, der må sendes hjem som kontaktpersoner," siger Jens Hansen, pressechef i Danish Crown, til avisen.

På Danish Crown-slagteriet ved Sønderborg er der 1100 ansatte med 35 forskellige nationaliteter, hvoraf en gruppe ansatte bor syd for grænsen.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie AgriWatch.)

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier