FødevareWatch

Mangel på arbejdskraft bringer britisk julemad i fare

Traditionen med kalkun til jul i Storbritannien kan glippe i år, fordi der mangler 1000 EU-arbejdere til opgaven.

Den traditionelle britiske julemiddag med kalkun er i fare i år på grund af karantæneregler for de mange EU-sæsonarbejdere. | Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Der mangler hænder til at slagte og forarbejde de ni millioner kalkuner, som briterne traditionelt spiser til jul. Karantæneregler kan nemlig holde de 1000 sæsonarbejdere fra EU væk i år, og så er julemaden i fare. Det skriver BBC News.

Det er brancheorganisationen British Poultry Council, der forsøger at råbe den britiske regering op med forslag om at lempe de strenge regler for de fagfolk fra primært Østeuropa, der hvert år kommer ind i kalkunproduktionen i en periode.

Problemet er kravet om 14 dages karantæne inden man kan begynde arbejdet, hvilket vil holde mange væk, lyder det fra fjerkræbranchen. Og der findes ganske enkelt ikke kvalificeret arbejdskraft nok på området i Storbritannien til at håndtere den årlige juleforberedelse med kalkunerne.

Liverpools pubber må lukke for at mindske coronaspredning 

Mere fra FødevareWatch

Finsk drikkevarekæmpes nordiske øleventyr skal begynde i Assens

INDBLIK: Med en købsaftale på Bryggeriet Vestfyen er den finske ølkæmpe Olvi på vej ind til Danmark. Det sker med en ambition om at gøre det traditionsrige, men underskudsramte, bryggeri til en "voksende spiller" – og samtidig få sat en fod i Skandinavien.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier