FødevareWatch

Tyggegummi-iværksættere udvider med nye produkter

To år efter True Gum gik i markedet med sin plastikfri tyggegummi, udvider virksomheden nu produktporteføljen – denne gang med et forsøg på at gentænke mintpastillen.

Foto: PR / True Gum

Der er fortsat gang i udviklingskedlerne hos True Gum. To år efter de første tyggegummiprodukter så dagens lys, vil de sjællandske tyggegummi-iværksættere nemlig nu tage et kig på markedet for mundpastiller.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

I første omgang lanceres tre smagsvarianter af den nye produktserie under navnet True Mints i supermarkedskæden Meny og i udvalgte Helsam-butikker.

Pastillerne vil kunne fås med henholdsvis mynte, solbær eller kirsebær, skriver virksomheden i en pressemeddelelse, hvor medstifter af True Gum – Peter Juul Regnersgaard – lægger vægt på, at den nye produktsatsning også arbejder mod at skabe "transparans" og en "klimapositiv forskel på butikshylderne".

"Vi synes, at de danske forbrugere fortjener et mere naturligt og bæredygtigt alternativ, så det er vi enormt stolte af nu at kunne præsentere," siger Peter Juul Regnersgaard i en skriftlig kommentar.

Han forklarer desuden, at mintpastil-kategorien i dag er "domineret af produkter indeholdende tvivlsomme sødemidler og syntetiske smagsstoffer, indhyllet i unødvendig plastikemballage".

Den seneste produktlinje hos True Gum bliver i stedet veganske, sukkerfrie og lavet udelukkende med naturlige smagsstoffer, skriver virksomheden.

Tyggegummi-iværksætter vokser i større lokaler

True Gum fordobler produktionen – skal levere til over 2000 butikker i Tyskland

Dansk tyggegummi-startup sælger nu i 1000 danske butikker

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier