FødevareWatch

Brexit: Storbritannien er klar til at forlade EU med australske vilkår

Australien har ikke en omfattende handelsaftale med EU.

Foto: Peter Nicholls/REUTERS / X03508

Storbritannien er klar til at forlade EU på de samme vilkår, som Australien har med Den Europæiske Union, hvis man ikke kan nå til enighed med EU om en fremtidig handelsaftale.

Det sagde den britiske premierminister, Boris Johnson, tirsdag på telefonen til Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, ifølge Reuters.

"I forhold til det fremtidige forhold understregede premierministeren Storbritanniens vilje til at arbejde hårdt for at finde en tidlig aftale inden intensiverede handelsforhandlinger," siger en talskvinde fra Downing Street tirsdag.

"Han understregede også, at Storbritannien ligeså ville være parat til at forlade transitionsperioden på de australske vilkår, hvis en aftale i sidste ende ikke kan nås," tilføjer talskvinden.

Ifølge Reuters har Australien ikke en omfattende handelsaftale med EU. Den meste handel mellem EU og Australien følger per automatik World Trade Organization-reglerne.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier