FødevareWatch

Kaffe-iværksættere udvider syd for grænsen

Den jyske kaffe-startup Have a Coffee sætter nu kurs mod Tyskland. Det er første af flere cafeer i udlandet, lyder meldingen.

(ARKIV) Foto: Claus Bonnerup/claus bonnerup

Med tre nye investorer i ryggen vender den sønderjyske startup Have a Coffee nu blikket mod Tyskland.

Det skriver Jydskevestkysten, hvor de to stiftere – Janus Østergaard Fischer og Marc Bech Fries – løfter sløret for at udvide med kædens anden kaffebar i Flensborg.

Have a Coffee blev grundlagt i 2015 og har indtil sidste år primært kørt på onlinesalg og abonnementsmodeller, hvor kunder har kunne kløbe brasiliansk kaffe fra sydamerikanske mikroplantager. Ifølge avisen udvidede virksomheden i 2017 med et showroom på Nørreport, inden de tog næste skridt i 2018 med en reel kaffebar i Aabenraa.

Investorerne bag den seneste udvidelse, Tom Roth, Frank Waller og Michael Witt, uddyber til avisen, at Have a Coffee forventer at kunne åbne endnu en kaffebar i italienske Parma.

"Vi er hele tiden på udkig efter nye steder, og for os er beliggenheden det afgørende. Det er succesen i Aabenraa, der har givet os blod på tanden, og det er et eventyr, vi ikke har tænkt at stoppe," siger Tom Roth til avisen.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier