FødevareWatch

Formand for klimapartnerskab: Kostråd udgør vigtig del af danske klimaambitioner

I stedet for nye tiltag som klimamærkninger og CO2-afgifter mener man i Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren, at de eksisterende kostråd rummer et stort potentiale. "Hvis bare danskerne i større omfang end i dag fulgte anbefalingerne, ville en del af udfordringerne helt automatisk blive løst," siger formand Jais Valeur.

Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

En samlet ambition om at nedbringe landbrugs- og fødevaresektorens udledning af CO2 med 62 pct. i 2030 skal komme i mål uden 2 af klimaafgifter og klimamærker.

Det siger Danish Crown-topchef Jais Valeur, der var formand for Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren, som i marts præsenterede i alt 24 anbefalinger til, hvordan landbrugs- og fødevareerhvervet kan bidrage til en samlet dansk CO2-reduktion på 70 pct. over de næste ti år.

Erhvervslivet klar med nye klimatiltag – men sætter dialog på pause

"I stedet for at introducere nye ting og andre måder at gøre det på, ligger der nogle videnskabeligt baserede kostråd, hvor den bedste viden i forvejen er lagt ind i forhold til god kost og klimapåvirkning," siger han til FødevareWatch.

"Det er ikke fordi, at folk ikke kender kostrådene, men hvor vi under corona-krisen godt kan finde ud af at følge en vejledning, så kan vi ikke, når det kommer til kostrådene. Vi tror på, at man skal bruge noget mere energi på de eksisterende kostråd, bl.a. ved at ensrette noget af den kommunikation, der lidt stikker i alle retninger i dag."

Landbruget er omdrejningspunkt - også i fremtiden

Størstedelen af anbefalingerne kredser om landbruget, og hvordan den animalske produktion kan nedbringe udledningen men samtidig fortsat også eksistere på et højt niveau. Som det allerede fremgik i forbindelse med afleveringen af anbefalingerne er det her, de største gevinster vil være at finde. Blandt de lavthængende omend dog meget omdiskuterede frugter finder man en jordudtagning på omkring 110.000 hektar landbrugsjord og rejsning af mange tusinde hektar ny skov.

"Mange af svarene findes i kostrådene. Hvis bare danskerne i større omfang grad end i dag fulgte anbefalingerne, ville en del af udfordringerne helt automatisk blive løst.

Jais Valeur, Danish Crown-topchef og formand for Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren

Ifølge Jais Valeur har det faktum, at Danmark også i fremtiden skal have et betydeligt og stort landbrug, været omdrejningspunkt for anbefalingerne, og derfor er udflagning af produktion ikke en mulighed.

"Vi tror på, at har vi et stort landbrug, hvor vi lykkes med at lave den her bæredygtige omstilling, så vil der opstå en meget lang række af succesfulde virksomheder på ryggen af det her, som lærer, hvordan man laver løsningerne," siger han.

Blandt de mange anbefalinger har de i alt 28 virksomheder og organisationer i partnerskabet også fundet fælles fodslag om forskning energieffektiviseringer og madspild. Samlet foreslås der investeringer for 25,6 mia. kr., hvor staten skal levere de 14 mia. kr. og erhvervet skal komme med den resterende del.

Plantebaseret fremgang vil rulle af sig selv

I den modsatte ende fylder de plantebaserede fødevarealternativer, der ellers får megen bevågenhed, næsten ingenting. De står kun omtalt et par steder omkring planteforædling og i forbindelse med kostsammensætningen efter kostrådene.

"Virksomhederne skal i takt med markedsudviklingen udvikle de produkter, som forbrugerne efterspørger, herunder plantebaserede produkter," står der kort i anbefalingerne.

Men der er ifølge Jais Valeur god mening i, at de plantebaserede fødevarer ikke får mere omtale.

"Mange af svarene findes i kostrådene. Hvis bare danskerne i større omfang grad end i dag fulgte anbefalingerne, ville en del af udfordringerne helt automatisk blive løst," siger han.

Formanden forklarer videre, at årsagen til, at der ikke står noget om at fremme de plantebaserede fødevarer, handler om, at det i højere grad er forbrugerne og markedet, der skal trække i den retning. Og modsat klimaforskning i retning af metanudledningen fra kreaturer, så mener han og partnerskabet, at der findes rigeligt med midler og ønsker om udvikling i virksomheder som Beyond Meat og Impossible Food.

"De store på det felt har absolut ingen problemer med at rejse kapital til forskning og udvikling, så hvorfor skal den danske stat betale for det – det er der ingen grund til," siger han og fortsætter:

"Der er ingen modstand i det, som vi siger her. Folk bør spise en kost, der lægger sig mere op ad kostrådene, end den gør i dag. Der er masser af penge til forskning og udvikling i det private, så der ikke noget til hinder for, at det marked selv kan udvikle sig."

Intet klimamærke uden fokus på ernæring

På madspildsfronten anbefaler partnerskabet bl.a., at man gør madspildet målbart, og at der indføres et fælles mærke på EU-niveau. Samlet kan det bidrage med reduktion på 218 ton.

Lignende tilgang har partnerskabet ikke haft, når det kommer til at indføre et klimamærke.

"Når vi ikke anbefaler det, er det fordi, at det er så svært at bestemme, hvordan det skal være, og hvad det skal sige. En dåse med cola kan være god, når det kommer til klimapåvirkning, men er det måske ikke ernæringsmæssigt," siger Jais Valeur og tilføjer:

"Efter vores overbevisning kan du ikke lave klimamærkning uden at kombinere det med noget omkring ernæring osv. Det vil ikke give mening."

I partnerskabskredsen har arbejdet primært handlet om produktionssiden, men på salgssiden mener man ikke, at afgifter på eks. kød kan bruges til at ændre i forbrugernes adfærd i en mere klimarigtig retning.

"CO2-afgiften er ikke en blomst, der er vokset i vores have. Teoretisk kan jeg godt se meningen, og kom der fra EU en basisafgift, så ville det være et andet perspektiv, hvor det ville være ens for alle. Det vil det ikke være med en dansk afgift, og derfor giver det ikke mening for mig at se,"siger Jais Valeur, som ved flere lejligheder har argumenteret mod en afgift på kød, som bl.a. Alternativet tidligere har foreslået indført.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier