FødevareWatch

Arla klar med sine plantedrikke

Et par måneder efter lanceringen af mærkevarenavnet Jörd er Arla klar med tre produkter til det danske marked.

Foto: PR / Arla

Der er fart under innovationen, når det kommer til plantebaserede alternativer - også hos mejerikæmpen Arla.

Koncernen lancerer i denne uge sine tre nye varianter, der kombinerer en havredrik med byg, havre og hamp under sit Jörd-brand, fremgår det af en pressemeddelelse.

"Vi har skabt havredrikke med rene smage baseret på økologiske og naturlige råvarer fra de nordiske marker. Og vi har eksperimenteret med helt nye smagssammensætninger, hvor vi har kombineret havre med byg og et strejf af hamp. Det giver nogle spændende og anderledes smage, som vi tror på vil falde i god jord hos danskerne," hedder det i en udtalelse fra Hanne Søndergaard, koncerndirektør for global marketing og innovation i Arla.

Efter lancering i Danmark hed det tilbage i marts, at produkterne skal ud i Arlas største marked Storbritannien og i Sverige.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier