FødevareWatch

Hackergruppe angreb ISS for at få løsepenge

I 18 dage har servicekoncernen ISS været ramt af et cyberangreb. Formålet har ifølge medie været afpresning af virksomheden.

Foto: Miriam Dalsgaard / Ritzau Scanpix

Store dele af servicekoncernen ISS' IT-funktioner har siden februar været ude af funktion på grund af et hackerangreb. Nu er det kommet frem, at årsagen har været et ransomware-angreb af typen Ryuk, hvor hackernes formål er at tjene penge ved afpresning.

Det fremgår af en indbretning fra ISS, som DR har fået aktiindsigt i.

"Det er nu blevet konstateret, at ISS er blevet udsat for en såkaldt ransomware ved navnet Ryuk," skriver servicekoncernen i indberetningen, der er sendt d. 19 februar.

Her fremgår det også, at hackerne har fået adgang til personfølsomme data på cirka 65.000 medarbejdere i 23 lande. Det inkluderer kontaktoplysninger som navn, e-mail, firmatelefonnummer og den afdeling, som de ansatte arbejder i.

Ifølge DR har ISS sendt en besked rundt til virksomhedens medarbejdere, hvor de fortæller, at hackernes motiv har været pengeafpresning af selskabet og ikke at få adgang til medarbejdernes personlige data.

ISS tilbyder en række forskellige serviceydelser. Det gælder blandt andet rengøring, catering, supportservice og sikkerhed.

Servicekoncernen har omkring 500.000 medarbejdere. Dette gør selskabet til en af de største danske virksomheder målt på personale.

Mere fra FødevareWatch

Pernod Ricard køber online whiskykæmpe

The Whisky Exchange er onlineforhandler af knap 4000 forskellige skotske whisky-mærker i over 30 lande. Handlen skal give den franske koncern mere viden om markedet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier