FødevareWatch

ISS-topchef: Ingen ændringer for realisering af strategiplan

Servicekoncernens topchef Jeff Gravenhorst holder fast i, at den nuværende strategi, der skulle være afsluttet i år, først kommer i mål næste år.

Foto: Miriam Dalsgaard

ISS måtte i november erkende, at selskabet havde været for ambitiøse i den strategi, som blev præsenteret i slutningen af 2018.

Oprindeligt var det målet, at planen, der indeholdt en fokusering på nøglekunder, skulle være afsluttet i 2020, men det måtte tilføjes et ekstra år til den plan.

Det er fortsat forventningen, fortæller topchef Jeff Gravenhorst til Ritzau Finans, efter at selskabets onsdag er kommet med regnskab for 2019.

"Det er klart, at der er usikkerheder, for lige nu har vi fokus på to væsentlige ting, som ikke var i betragtning i november," siger han med henvisning til udbruddet af coronavirus og det malwareangreb, ISS blev ramt af i sidste uge.

"Men umiddelbart er der ingen ændringer," lyder det fra topchefen.

Strategiplanen indeholdt et varslet frasalg i 13 lande, og her er 40 pct. afsluttet, fortæller Jeff Gravenhorst.

"Der er en forsinkelse i Chile på grund af den makroøkonomiske situation, som ikke er god at sælge selskaber i," lyder det fra topchefen.

"Men vi venter gerne, for vi har et godt selskab, så der er ingen grund til at sælge nu."

Forlængelsen af strategien betød, at realiseringen af mellemlange forventninger om en organisk vækst på 4-6 pct. og en driftsmargin på 5,5 pct. blev skudt til 2022.

 

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier