FødevareWatch

Løgismose-medstifter og københavnsk restauratør investerer i fiske-startup

Løgismose-manden Jakob Grønlykke og Jesper Marcussen, der står bag en håndfuld københavnske restauranter, er del af den investorgruppe, der er gået sammen om at forsøge at få fiskevirksomheden Blue Lobster sendt udover stepperne.

Foto: /ritzau/Joachim Adrian

Nima Tisdall og Christine Hebert står i spidsen for startup-selskabet Blue Lobster, der forsøger at gøre vejen fra fiskenet og kutter til restauranter kortere.

Ifølge Børsen har selskabet netop afsluttet en investeringsrunde, hvor Jacob Grønlykke, medstifter af Løgismose, restauratør Jesper Marcussen, som står bag restauranter som Pluto, Gorilla, Retour og Barabba, samt Anna Søndergaard, Jakob Wichmann og Caspar Høgh investerede i alt 2,5 mio. kr. i Blue Lobster.

"Vi har været lidt kræsne omkring, hvem vi ville arbejde med. Det skulle være nogle investorer, der troede på missionen og havde nogle erfaringer, vi kunne bruge, så vi ikke skal ud og lave en masse småfejl, som man jo gør, når man er ny," siger Nima Tisdall.

Pengene skal bruges til udviklingen af ny teknologi.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier