FødevareWatch

Dan Ducks erstatningssag lander nu hos Mogens Jensen

Overfor Folketingets miljø- og fødevareudvalg har direktør i andeslagteriet Dan Duck nu fremlagt sin sag om Fødevarestyrelsen, der udsendte en fejlbehæftet rapport kort før jul, som havde store konsekvenser for salget i virksomheden. Udvalget har sendt sagen videre til fødevareminister Mogens Jensen (S) for at få en redegørelse.

(Arkivfoto). Foto: Mads Winther /( Ritzau Scanpix

Andeslagteriet Dan Ducks erstatningskrav til Fødevarestyrelsen er nu endt på fødevareminister Mogens Jensens (S) bord, efter adm. direktør Hardy Eskildsen onsdag fik 15 minutters foretræde for Folketingets miljø- og fødevareudvalg til at fremlægge sin sag.

Det skriver Food-Supply.

Sagen bunder i, at Dan Duck før jul fik en reprimande af Fødevarestyrelsen, fordi kontrollanten mente, at der var problemer med håndhygiejnen. Rapporten medførte herefter flere mediehistorier med dårlig omtale af slagteriet i Struer. Siden er det kommet frem, at kontrolrapporten ikke var korrekt.

Hardy Eskildsen håber dog styrelsen betaler frivilligt, så han kan undgå en retssag.

"Ingen, bortset fra advokaterne, bliver rige af at køre en sag i retten. Men under alle omstændigheder skal der penge på bordet," siger han til mediet.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier