FødevareWatch

Hollandsk Chr Hansen-rival forudser vækst i driftsoverskuddet i 2020

Den hollandske enzym- og ingredienskoncern DSM klarede sig lidt bedre end ventet i fjerde kvartal sidste år målt på driftsoverskuddet, som endte på 396 mio. euro.

Foto: DSM / PR

Den hollandske enzym- og ingredienskoncern DSM, der konkurrerer med blandt andet danske Chr. Hansen og til dels også Novozymes, klarede sig lidt bedre end ventet i fjerde kvartal sidste år målt på driftsoverskuddet.

Den justerede driftsindtjening før skat, renter samt af- og nedskrivninger (EBITDA) endte på 396 mio. euro. Det er en smule højere end analytikernes bud på 393,8 mio. euro, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Omsætningen var omvendt til den svage side i kvartalet, hvor DSM omsatte for 2,15 mia. euro. Til sammenligning havde analytikerne regnet med en omsætning på 2,25 mia. euro.

Enzym- og ingredienskoncernen forventer selv, at 2020 vil byde på en midt-encifret vækst i driftsoverskuddet, og samtidig regner selskabet med, at året også vil resultere i forbedringer af de frie pengestrømme.

Den hollandske koncern foreslår desuden at løfte udbyttet til 2,40 euro per aktie fra 2,30 euro per aktie, skriver Bloomberg News.

DSM har også et samarbejde med Novozymes på landbrugsområdet.

Ingredienskoncerner blandt verdens mest bæredygtige virksomheder

Finansdirektør: Markedsvæksten hos Chr Hansen har været lavere end ventet

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier