FødevareWatch

Chr Hansen-konkurrent siger farvel til mangeårig topchef

Hollandske DSM skifter ud på den øverste chefpost.

Foto: Daniel Hjorth Ritzau / Scanpix

Den hollandske enzym- og ingredienskoncern DSM, der konkurrerer med blandt andet danske Chr. Hansen og til dels og Novozymes, siger til februar farvel til sin adm. direktør gennem 13 år, Feike Sijbesma, der i stedet erstattes af selskabets nuværende finansdirektør og driftsdirektør, som skal deles om stillingen som topchef.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet mandag morgen ifølge Bloomberg News.

Feike Sijbesma har gennem de sidste 13 år stået i spidsen for en transformation af enzym- og ingrediensselskabet, og han overlader rollen som administrerende direktør til nuværende finansdirektør i selskabet, Geraldine Matchett, og DSM's driftsdirektør, Dimitri de Vreeze, der fra maj vil dele topjobbet mellem sig.

I sin tid i selskabet har Feike Sijbesma ifølge Bloomberg News brugt milliarder på at transformere DSM til en leverandør af sundheds- og ernæringsingredienser inden for områderne babymad og kosmetik.

Feike Sijbesma overlader direktøransvaret 15. februar, men forbliver ansat i selskabet frem til 1. maj 2020, fremgår det af meddelelsen.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier