FødevareWatch

LêLê-stifter fralægger sig ansvar i konkurs

Anh Lê, stifter og medejer af LêLê, mener, at en stor del af ansvaret for restaurantkædens konkurs hviler på en tidligere direktør.

Foto: Mathias Christensen

LêLê lod sig begære konkurs i oktober for at genopstå i et nyt selskab kort tid efter og derved efterlade en række kreditorer med store tab.

Kreditorer rejser krav mod københavnsk restaurantkæde

I sit første interview siden konkursen, lægger medstifter og -ejer, Anh Lê en stor del af ansvaret over på den tidligere direktør Jimi Høgh Danielsen.

Det skriver Politiken.

"Det har været hårdt at blive hængt ud, som om vi er svindlere og har snydt. Det har vi virkelig ikke. Jeg er så ked af det, og jeg skammer mig. Jeg er så ked af, at kreditorerne har penge til gode. Men vi har ansat den forkerte, som vi havde tillid til. Havde konkursen udelukkende været vores egen skyld, havde vi ikke åbnet igen. Så havde det været det. Men vi havde tillid til den forkerte," siger hun til avisen.

Hun melder om ubetalte regninger og planer om udlandsekspansioner, som hun ikke kendte til, men som kostede selskabet mange penge.

Politiken har også talt med Jimi Høgh Danielsen. Han afviser alle Anh Lês anklager.

"Det er ikke rigtigt, at der fandtes regninger, som Anh Lê ikke kendte. Fra 29. marts er hun selv registreret som direktør og er med til at drive firmaet. Hun har været fuldt klar over alle regninger, og hun har set alle månedsrapporter og økonomirapporter, som har været forelagt både familien og aktionærern," siger han bl.a. til avisen.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier