FødevareWatch

Dagrofa skruer op for supermarkedssushi

Dagligvarekoncernen vil øge udvalget af hurtige madløsninger i kampen om convenience-kunderne.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Der er rift om forbrugere på jagt efter nemme, hurtige og gode produkter. Derfor lover Dagrofas koncernchef, Tomas Pietrangeli, at det ikke kommer til at skorte på convenience-produkter i fødevarekoncernens forretninger fremadrettet. Dagrofa vil i starten af 2020 teste en stribe nye koncepter af på området.

Det fortæller Tomas Pietrangeli i et interview med Børsen.

Blandt andet vil koncernen oprette mindre testbutikker med fokus på nemme madløsninger, ligesom der i det hele taget kommer langt flere conveneince-produkter i koncernens butikker. Og så vil Tomas Pietrangeli også gerne have flere sushikokke, der tilbereder maden med det samme i butikkerne.

"Det, som forbrugerne vil opleve, er, at Dagrofa har store ambitioner på convenience-markedet. Vi kommer til at rykke på convenience. Både på produkter, butiksformater og koncepter," opsummerer koncernchefen.

Han bemærker over for Børsen, at Dagrofa overvejer at indgå produkt-samarbejder med nogle af de kunder, som koncernen leverer fødevarer til. Han vil ikke sige, hvem det kunne dreje sig om, men kunderne tæller f.eks. Cofoco, Joe & The Juice, Gorms Pizza og Palæo.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier