FødevareWatch

ISS: Finansdirektør køber aktier for næsten 900.000 kroner

ISS' finansdirektør har benyttet lejligheden efter det store kursfald i ISS-aktien til at købe nye aktier.

Finansdirektøren i ISS, Pierre-François Riolacci, har købt 6000 aktier for 889.788 kr.

Det oplyser servicekoncernen i en såkaldt insidermeddelelse.

Aktierne har kostet mellem 148,25 og 148,55 kr.

En aktie i ISS stiger 2,8 pct. fredag eftermiddag til 149,45 kr.

Koncernen kom med en nedjustering onsdag i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal. Den kostede lige en femtedel af markedsværdien.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier