FødevareWatch

Danish Crowns økologiske chef stopper i Friland

Friland skal på jagt efter en ny adm. direktør, når Henrik Biilmann efter knap syv år på posten skifter job.

Foto: PR / Friland

Frilands adm. direktør gennem snart syv år, Henrik Biilmann, fratræder 31. januar 2020.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

"Det har været en af de sværeste beslutninger i min karriere, og det er meget vigtigt for mig at understrege, at min opsigelse ikke er et fravalg af Friland. Jeg har fået et tilbud fra anden side, som er det helt rigtige for mig, der hvor jeg er i min karriere netop nu," siger Henrik Biilmann i en meddelelse.

I fremtiden skal han i stedet være direktør for de omkring 150 medarbejdere i Viking Genetics, der er blandt verdens største landmandsejede kvægavlsforeninger.

I meddelelsen fra Friland, der er Danish Crowns særskilte økologiske division, lyder det videre fra bestyrelsesformand Peter Fallesen Ravn:

"Der er ingen tvivl om, at jeg er ærgerlig over Henriks beslutning, for vores samarbejde har været både godt og loyalt. Henrik har formået at balancere det kommercielle samtidig med, at han har i høj grad har formået at involvere leverandørerne. Friland er på en rejse, og kravene fra forbrugerne bliver stadig større. Historisk set har Friland altid været meget omstillingsparat, og det skal vi sikre os, at virksomheden også vil være i fremtiden."

Før tiden i Friland var Henrik Biilman i mere end ti år ansat i Arla. Blandt andet som kategoridirektør og innovationsdirektør med ansvar for den globale innovation inden for gule oste.

Friland indleder nu jagten på en kommende direktør.

Friland-chef: Stigende efterspørgsel på økologisk svinekød

Kalvekødskoncept hos Friland hænger i en tynd tråd

Danmark fastholdt økologisk førertrøje i marked der voksede med 8,7 procent

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier