FødevareWatch

Analytikere: Klimaprotester kan presse Chr. Hansen

En væsentlig del af Chr. Hansens omsætning findes inden for mejeriindustrien, og det kan blive en udfordring i fremtiden, vurderer analytikere.

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Klimakampens mælkeboykot truer ingredienskoncernen Chr. Hansen. Hvis selskabet skal klare sig, skal det fokusere på sin udvikling inden for tarmflora, mener aktieanalytikere ifølge Berlingske Business.

Befolkningens øgede opmærksomhed på udledning af drivhusgasser er et problem for selskaber i mejeriindustrien.

Ingredienskoncernen Chr. Hansen, der blandt andet fremstiller syrningskulturer til surmælksprodukter, står derfor over for en udfordring, forudser John Stihøj og Lau Svenssen fra analysehuset Aktieinfo.

Analytikerne peger desuden på selskabets aktiekurs, som ifølge dem er alt for høj.

Ingredienskoncernen er dog i gang med at finde mere klimavenlige indtægtskilder. Blandt andet satser selskabet på plantebaserede alternativer til mælkeprodukter og gærede drikkevarer såsom te og juice.

Derudover udvikler Chr. Hansen produkter med probiotika - mikroorganismer med positiv indflydelse på mave-tarm-systemet. Sådanne produkter kan forebygge sygdomme, bidrage til vægtkontrol og skabe øget velvære, skriver Berlingske Business.

Hvis Chr. Hansen skal klare en fremtidig nedgang i mejeriindustrien, er det her, der skal satses, mener John Stihøj og Lau Svenssen.

Chr. Hansen/Berenberg: Kursmål sænkes til 500 kr. fra 575 kr.

Danone nedjusterer efter svagt yoghurtmarked i USA

Chr. Hansen-topchef køber aktier for lidt over 760.000 kr.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier