FødevareWatch

Danone nedjusterer efter svagt yoghurtmarked i USA

Den franske Danone-koncern sænker sine forventninger til årets resultat.

Foto: Vincent Kessler/Reuters/Ritzau Scanpix

Franske Danone, der er på kundelisten hos danske Chr. Hansen, sænker sine forventninger til årets resultat.

Det sker på grund af svaghed på det amerikanske yoghurtmarked og på det europæiske marked for vand på flaske, skriver Bloomberg News.

Danone forventer nu, at det sammenlignelige salg vil vokse 2,5-3 pct. i 2019. Tidligere var forventningen en vækst på omkring 3 pct.

Nedjusteringen er sket i forbindelse med offentliggørelsen af selskabets regnskab for tredje kvartal.

Her havde Danone en salgsvækst på 3 pct., hvilket var mindre end analytikernes forventning, som lød på en vækst i salget på 3,8 pct.

Omsætningen endte omvendt stort set på linje med forventningerne. Den endte på 6,42 mia. euro mod ventet 6,4 mia. euro.

Danone investerer i plantebaseret vækstselskab

Aqua d'Or investerer over 20 millioner i nyt lager

Danone rammer analytikernes skive i andet kvartal

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier