FødevareWatch

Nordirsk parti afviser nuværende forslag til brexitaftale

Nordirske DUP's støtte er vigtig, hvis Boris Johnson skal have sin brexitaftale igennem i Underhuset.

Det nordirske parti DUP, der støtter Storbritanniens konservative regering, kan ikke bakke op om det nuværende forslag til en brexitaftale.

Det skriver partiet i et opslag på Twitter.

"Vi har været involveret i de igangværende forhandlinger med regeringen. Men som det ser ud nu, så kan vi ikke støtte forslagene," skriver partiet.

Det er blandt andet de foreslåede toldarrangementer, som nordirerne ikke kan acceptere. Partiet efterlyser også klarhed omkring moms.

Partiets leder, Arlene Foster, understreger, at forhandlingerne med regeringen fortsætter i et forsøg på at nå til enighed.

Premierminister Boris Johnsons regering har mistet flertallet i det britiske parlament. Derfor er opbakning fra støttepartiet DUP særlig vigtig, hvis Johnson skal få stemt en brexitaftale igennem i Underhuset.

Torsdag ser ud til at blive en vigtig dag for udviklingen i det langstrakte brexit. Et topmøde begynder i den belgiske hovedstad, Bruxelles, og her skal briterne og EU forsøge at nærme sig hinanden.

Det imødesete EU-topmøde begynder torsdag eftermiddag, og forhandlingerne forventes at vare hele natten.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier