FødevareWatch

Fald i lakseprisen sender norsk krone ned

Lave laksepriser har gjort den norske krone utrolig billig, skriver Børsen. Den norske krone har ikke været så billig siden finanskrisen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Den norske krone er i øjeblikket rekordbillig, og det skyldes især de utrolig lave laksepriser.

Det skriver Børsen.

Onsdag var den norske krones lukkekurs 73,62 danske kroner, og udover i et par enkelte timer under finanskrisen er den norske kroner aldrig blevet handlet billigere.

"Hvis man kigger på Norges vigtigste eksportvarer, så er det olie og laks. Hvis man tager gennemsnitskurs af lakse- og olieprisen, så forklarer man meget af, hvad der er sket i den norske krone fra i hvert fald midten af 2017. Det, der faktisk er sket de sidste fire-fem måneder, er, at lakseprisen er styrtdykket," siger Andreas Steno Larsen, valutastrateg i Nordea, til Børsen.

Den norske økonomi har generelt klaret sig godt det sidste halve år, og senioranalytiker Kristoffer Lomholt fra Danske Bank mener derfor, at det er "paradoksalt", at den norske krone er faldet i perioden.

Norsk seafood-eksport har kurs mod heftig rekord

Politisk støj får lakseaktier til at falde

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier