FødevareWatch

København og 13 andre storbyer vil skære kødforbruget ned

Ved det igangværende klimamøde C40 i København har i alt 14 storbyer underskrevet en deklaration om at reducere mejeri- og kødforbruget.

Foto: Miriam Dalsgaard Ritzau / Scanpix.

Sammen med byer som Barcelona, Los Angeles, Stockholm og Tokyo har overborgmester i København, Frank Jensen (S), underskrevet en deklaration om at nedbringe kød- og mejeriforbruget i de offentlige køkkener.

Deklarationen omfatter i alt 14 storbyer og blev underskrevet ved klimatopmødet C40 i København.

Det skriver Information.

Tiltaget glæder Los Angeles borgmester, Eric Gacetti, der også er blevet udnævnt som formand for C40-samarbejdet.

"Hvis 2020'erne skal være et klimaårti, så skal vi også se ud over de sædvanlige syndere som transportsektoren og afskovning. Det handler om, hvordan vi lever, og hvad vi spiser. Alt for ofte bliver fødevarerne overset, men ikke her blandt os," siger han ifølge Information.

Deklarationen betyder, at byernes offentlige diæter fra 2030 ikke må indeholde mere end 300 gram kød og 250 gram mælkeprodukter om dagen pr. borger.

Danish Crown-rival lancerer alternativt proteinbrand

3-Stjernet-ejer investerer milliard i kyllingeproduktion

Midsona gennemfører stort opkøb

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier