FødevareWatch

Fødevareforskning skal omsættes til dansk klimaeksport

KLIMAMØDER: Dansk fødevareeksport kan få et grønt rygstød, hvis Danmark går forrest med bæredygtig fødevareproduktion, mener direktøren for DI Fødevarer. Men det kræver massive investeringer i forskning.

Direktør for DI Fødevarer, Leif Nielsen Foto: Sif Meincke/Dansk Industri

Der er masser af CO2-besparelser at hente i fødevareproduktionen, hvis politikerne blandt andet sikrer mere forskning og en udbygning af infrastrukturen for el, siger direktør for DI Fødevarer, Leif Nielsen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har meldt ud, at regeringen vil mødes med erhvervslivet branche for branche for at udarbejde såkaldte klimakontrakter, der tilsammen skal indgå i regeringens klimaplan. Derfor har Watch Medier spurgt DI Fødevarer og en række andre interesseorganisationer om, hvilke krav og ønsker de bringer med til bordet.

"Vi mangler svar på, hvordan vi kan gøre fødevareproduktionen klimaneutral. Og mange af de svar, vi kender, gør produkterne så dyre, at de ikke er konkurrencedygtige," siger Leif Nielsen.

Derfor er mere forskning ét af de tre vigtigste krav og ønsker, DI Fødevarer tager med, hvis Mette Frederiksen inviterer til et møde om en klimakontrakt med fødevarevirksomhederne. De to andre er mere grøn eksport og bedre grøn infrastruktur for blandt andet el.

1: Mere fødevareforskning

Hvis fødevareproduktionen skal blive mere bæredygtig, kræver det ifølge Leif Nielsen først og fremmest, at der investeres mere i forskning og udvikling af blandt andet nye produktionsformer, men det kan også være grønne energikilder.

"Forskning rummer to elementer. Det første er, at vi simpelthen ikke aner, hvordan man gør det her. Det andet er, at der er masser af teknologi, vi kender, men som er for dyr, og derfor skal der forskes i, hvordan man kan gøre det rentabelt," siger Leif Nielsen.

Hvem skal betale for mere forskning?

"Det skal vi blandt andet bruge offentlige penge til."

Hvorfor skal industrien ikke selv betale?

"Det skal vi også. Vi vil også involvere os i de projekter, der bliver sat i gang. Men noget er grundforskning, og noget er innovationsprojekter, vi skal udvikle i samarbejde mellem offentlige og private. Det har vi en lang tradition for i Danmark."

Fødevareindustrien får nok ikke de store problemer med at overbevise Mette Frederiksen om, at forskning er en del af løsningen på klimaudfordringen.

Således har regeringen allerede meldt ud, at den vil sætte en ekstra mia. kr. af til grøn forskning på finansloven for 2020.

2: Fokus på eksport af gode idéer

Den grønne omstilling skal til dels finansieres ved, at den udvikling og innovation, der kommer ud af de øgede ressourcer til forskning, skal omsættes til øget eksport, mener Leif Nielsen.

"Det er vigtigt, at vi får nogle eksportsucceser ud af det. Hvis vi virkelig laver noget innovation og får skabt for eksempel den pumpe, der er så meget mere effektive end alle andre pumper, så skal den ud i verden og virke andre steder og skabe gode job i Danmark," siger Leif Nielsen.

"Det har en dobbelteffekt. For ud over at vi finder løsninger på vores egne klimaudfordringer, hjælper vi også på den grønne omstilling rundt om i verden og får skabt beskæftigelse og job herhjemme."

Så det offentlige skal betale for forskning, som virksomhederne kan bruge selv og samtidig sælge videre til udlandet?

"Ja, og også gerne skabe nye virksomheder. Det giver flere job, som giver en væsentligt større skatteindtægt, og dermed kommer pengene tilbage, som det offentlige har investeret. Og det er sådan, planen i alt væsentlighed skal finansieres."

3: Bedre grøn infrastruktur

Den danske fødevareproduktion er i dag i høj grad bundet op på naturgas og andre fossile energikilder. Ifølge Leif Nielsen står elektricitet kun for 40 pct. af energiforbruget i fødevareproduktionen, og det tal skal betydeligt højere op, hvis produktionen skal blive bæredygtig.

Det kræver først og fremmest flere og bedre elkabler i jorden.

"Vi kan ikke lave en omstilling af en fødevarevirksomhed, hvor produktionen bliver elektrificeret, hvis ikke der er den nødvendige infrastruktur, som kan bringe fossilfri energi frem til virksomheden," siger Leif Nielsen.

Hvem skal betale for infrastrukturen?

"Ja, det er et godt spørgsmål. Det er det, vi skal sætte os ned at tale om. Hvordan får man det til at ske, og hvordan får man skabt de rigtige incitamenter? Infrastrukturen og udbygningen af industrien skal gå hånd i hånd og ske nogenlunde sammen."

Hvis infrastrukturen bliver lavet fra politisk side, hvad kan I som industri så bidrage med?

"Vi skal sørge for at få omstillet vores produktion, så man anvender energi fra den infrastruktur, man får bygget op."

Så I er klar til at investere i omstillingen, hvis politikerne står for infrastrukturen?

"Ja, vi er klar til at gå i gang med at lave en omstilling. De to ting skal gå hånd i hånd."

En bedre infrastruktur for el bør ifølge Leif Nielsen tænkes sammen med bedre udnyttelse og indsamling af affald, så man får skabt en cirkulær og affaldsfri fødevareproduktion.

Regeringen vil inden jul lave en klimalov for at binde politikerne til at mindske udslippet af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. Når klimaloven er lavet, vil statsministeren lave klimakontrakter med de store brancher og komme med en klimahandlingsplan, der skal sikre, at den grønne målsætning rent faktisk bliver indfriet.

Watch Medier har spurgt Statsministeriet om, hvilke brancher der konkret bliver inviteret til at lave klimakontrakter med regeringen, og hvornår møderne går i gang. Men Statsministeriet er ikke vendt tilbage med svar inden redaktionens deadline.

Denne artikel er lavet i samarbejde mellem FødevareWatch og de 12 andre nichemedier, der er en del af Watch Medier.

Bæredygtighedsmærke er på vej til restauranter

Ugen der gik på FødevareWatch

Kantinedirektørs opråb om mere ansvarlighed i dagligvarehandlen preller af hos kæderne

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier